Video- Jesper Lentz fra Rudkøbing modtager ildsjæleprisen 2025

AF KIM BASSE
“At jeg skulle stå her som vinder i dag, blandt alle de ildsjæle, som er her, havde jeg godt nok ikke regnet med – faktisk ikke engang at være nomineret. Det er vildt. Jeg er rigtig, rigtig glad, bevæget og rørt”. Sådan sagde en berørt Jesper Lentz, da han søndag middag på rådhuset i Rudkøbing modtog Ildsjæleprisen 2025.
Jesper Lentz blev kåret af Folkeoplysningsudvalget til årets ildsjæl 2025. Kåringen kommer efter utrætteligt at have løftet opgaven som holdleder i Rudkøbing Boldklub, hvor han undervejs har indsamlet 250.000 kroner til et nyt lysanlæg.
Det på trods af, at han sideløbende har kæmpet en opslidende kamp på liv og død mod leukæmi.
Læs artiklen om uddelingen i langelandtidende.dk Jesper Lentz fra Rudkøbing modtog Ildsjæleprisen 2025
Video og foto: Kim Basse