Værsgo – én million kroner fra Fonden Langelands Elforsyning
ANNONCE
Der var fuldt hus hos Langelands Elforsyning på Spodsbjergvej 141 i Rudkøbing da Fonden Langelands Elforsyning den 23.oktober uddelte for godt og vel 1 mio. kroner til aktiviteter for store og små fællesskaber på hele Langeland. Og initiativer er der masser af på øen. Fonden har i år modtaget 50 ansøgninger til en samlet værdi af 2.017.668 kr. men eftersom der ’kun’ var 1 mio. kr. at dele ud af i år, så var det ikke muligt at honorere alle ansøgningerne.
– Vi holder regnskab med tidligere uddelinger, så hvert år når vi behandler de indkomne ansøgninger, ser vi bl.a. på hvem der har modtaget tidligere. På den måde prøver vi at dele midlerne ud over hele Langeland, til så mange forskellige formål som muligt, forklarer Lars Birk Rasmussen som er direktør i Langelands Elforsyning. Han understreger samtidig, at det er bestyrelsen Fonden Langelands Elforsyning som beslutter, hvem der skal have udlodningerne.
– Ordentlighed er vigtigt for os. Derfor nedsættes der hvert år et uddelingsudvalg, som behandler alle ansøgninger og indstiller til bestyrelsen, hvem der skal have midlerne. Herefter træffer bestyrelsen den endelige afgørelse. Skulle der være bestyrelsesmedlemmer som er inhabile i forhold til ansøgningerne, så er de ikke med i afgørelsen, siger Lars Birk Rasmussen.
Uddeling af mere til fordel for flere
Fonden Langelands Elforsyning er suverænt det energiselskab der uddeler mest på Langeland.
Siden den spæde start i 2017, med en uddeling på 600.000 kr., er der uddelt 10,8 mio. kr. og nu åbnes der op for at uddele mere til fordel for flere.
– Sidste år fik vi ændret vedtægterne således, at det nu er muligt at uddele flere midler. Vi fik løsnet på de relativt stramme regler for uddeling og åbnet op for at kunne give større bidrag. Og det gjorde vi samtidig med, at vi hævede fondens grundkapital fra 6,5 mio. kr. til 100 mio. kr. Så samtidig med at vi har åbnet op for større uddelinger, har vi også sikret fondens eksistens på den lange bane, forklarer Lars Birk Rasmussen og tilføjer, at der med baggrund i vedtægtsændringerne de sidste par år indført to kategorier mere. En mellemkategori i beløbsstørrelsen ca. 100.000 til 1 mio. kr. og en stor kategori som er fra 1 mio. kr. og op efter.
– Den store kategori har vi dog endnu ikke benyttet. Hvor om alting er, så har vi efter i dag uddelt 10,8 mio. kr. til det langelandske lokalsamfund, hvor vi som energiselskab er lokalt forankret. Intet andet energiselskab er i nærheden af os – selv om der er nogle, som gør et forsøg med at slå sig op på netop det, lyder det fra Lars Birk Rasmussen
Mogens Nielsen som er formand for Magleby Bagenkop Lokalhistorisk Forening med sin donation på 5.500 kr. til et vejskilt der skal gøre det nemmere at finde vej til arkivet i Bagenkop.
5.500 kr. til vejskilt
Det største beløb på 97.000 kr. blev i år uddelt til Foreningen Spodsbjerg Fiskerihavn og det mindste beløb på 5.500 kr. gik til Magleby Bagenkop Lokalhistorisk Forening. Sidstnævnte skal bruge pengene til et vejskilt, som skal hjælpe primært turisterne med at finde vej til lokalarkivet på Stationsvej 6 i Bagenkop.
– Vi holder til i den gamle stationsbygning i Bagenkop, hvor toget fra Rudkøbing kørte til indtil 1962, hvor Langelandsbroen blev åbnet. Men det kan være svært for turisterne at finde vejen ned til os. Vi er derfor meget taknemmelige for nu at kunne placere et skilt, som guider folk i den rigtige retning, siger Mogens Nielsen som er formand for Magleby Bagenkop Lokalhistorisk Forening.
I år er det 8. gang, at Fonden Langelands Elforsyning uddeler midler til gavn og glæde på Langeland. Fonden ønsker at være synlige i lokalsamfundet som det lokale elselskab, og udlodder derfor hvert år fondsmidler til en mangfoldig række af foreninger og fællesskaber på Langeland, Strynø og Siø.
Midler uddelt af Fonden Langelands Elforsyning i 2024
Cykling Langeland
30.000 kr.
Foreningen Ørstedspavillonen
40.000 kr.
Foreningen Lindelse Sognegård
50.000 kr.
Magleby – Bagenkop lokalhistoriske forening
5.500 kr.
Frivilligcenterets Venner
46.200 kr.
Foreningen for musik og forskønnelse – Langeland
15.000 kr.
Grundejerforeningerne Stenbækgården og Klintegården
35.000 kr.
Kulturforeningen Ristinge by og Havns venner
27.500 kr.
Lohals Frikadellefest
35.000 kr.
Foreningen Spodsbjerg Fiskerihavn
97.000 kr.
Rudkøbing Borgerlige Skyttelaug
42.500 kr.
Rudkøbing Roklub
60.000 kr.
Midtlangelands Jagtforening
6.000 kr.
Bagenkop Byhave
10.000 kr.
Langelands Body og Motion
56.003 kr.
Kolonihaveforeningen Brohaverne
25.000 kr.
Kajak Langeland
30.792 kr.
Langelands Social Humanitære Tjeneste
40.000 kr.
Badebroslauget Løkkeby
35.000 kr.
Langelands Revyforening
12.700 kr.
Nordlangelands Skytteforening
36.000 kr.
Bagenkop Petanque
8.850 kr.
Bagenkop Brugercenter
8.500 kr.
Vi samler enderne – Landsbyklyngen Langeland og Strynø
30.000 kr.
Rudkøbing Strynø Bådelaug
20.000 kr.
Lindelse og omegns Sogneforening
10.000 kr.
Multihuset Nordlangeland
20.000 kr.
Humble Kultur og Idrætscenter
45.000 kr.
Spodsbjerglejren
55.000 kr.
Tullebølle-Tranekær Idrætsforening, Tullebøllehallen,
Fritidsparken, Onsdagsholdet, Tullebølle Borgerforening,
Tullebøllespejderne og Tullebølle Menighedsråd
70.000 kr.
Midler uddelt af Fonden Langelands Elforsyning siden 2017
600.000 kr. 2017
600.000 kr. 2018
800.000 kr. 2019
800.000 kr. 2020
1 million kr. 2021
1 million kr. 2022
1 million kr. 2023
1 million kr. 2024