Teltet på taget af bilen

Tagtelte bliver det helt store boom for campister, hvor friheden og mobiliteten er i højsæde.
FOTO - Teltet på taget af bilen

AF CHRISTIAN DAN JENSEN

 

Det hele startede med en passion for udeliv og livet i, på og ved vandet. En drøm om at kunne tage på eventyr uden at sprænge budgettet.
– Vi ville gerne på eventyr, og det skulle være nemt. Så vi udviklede vores egen camperbox, som er nem at tage ind og ud af bilen. Men vi havde også brug for fire sovepladser uden at skulle slå et telt op, så et tagtelt til bilen var en oplagt mulighed, fortæller Nynne Lund Bech, som sammen med sin mand Rasmus Skytte Bohn driver LangelandCampers der ligger på Havnepladsen 2A i Rudkøbing.

Sover i et telt på taget af bilen
Parret fra Langeland har altid været glade for udelivet og har rejst rundt med telt og i shelters.
De overvejede at købe en autocamper, men det var både en for dyr løsning og en stor bil at køre rundt i. Men så opdagede de et forholdsvis nyt fænomen i Danmark – tagteltet.
– Vi havde set hvordan de i USA og Australien havde fundet ud af at udnytte mulighederne oven på taget af bilen med et tagtelt. En smart konstruktion, hvor teltet nemt foldes ud fra en tagbox på taget og omdanner bilen til en komfortabel campervogn på få minutter. Og da Rasmus, som er snedker og designer, og allerede havde udviklet vores egen camperboks til køkkenvask, køleboks mv. placeret bag i bilen, lå det helt naturligt for os at undersøge mulighederne for at have vores egne tagtelte hos LangelandCampers, forklarer Nynne Lund Bech.

 

 

Et nyt marked i Danmark
I 2021, hvor LangelandCampers blev grundlagt, var udvalget af tegtelte i Danmark endnu meget begrænset. Især de lidt større modeller med plads til 4-6 personer skulle man kigge langt efter. Så der var et nyt marked for den lille langelandske virksomhed.
– Vi undersøgte markedet og behovet og opdagede, at flere var interesseret i en mere mobil løsning i at bruge sin hverdagsbil som camper. Mulighederne for at producere vores helt eget tagtelt var ikke helt muligt, så i stedet købte vi nogle kvalitetstelte hjem produceret i Kina og har i dag tre modeller. To tagtelte med plads til to personer, som hedder Lohals og Bagenkop og en familiemodel med plads til fire personer som vi har kaldt for Rudkøbing. Det billigste er Bagenkop som koster 11.995 kr. og det dyreste er Rudkøbing til 18.995 kr. Lohals tagteltet koster 17.995 kr. og det er fordi det er lidt mere lækkert med nogle særlige funktionaliteter som større vinduer og vindafskærmning. Det har også et ekstra tag ovenpå, hvor man kan spænde surfbræt, kajak eller andet på – som et sæt ekstra tagbøjler
– Og så har vi gratis levering ved alle køb hos os for mere end 3.000 kr. siger Nynne Lund Bech mens hun viser rundt i showroomet på Havnepladsen 2A.

Man skal aldrig gå ned på udstyret
Langeland Campers holder ca. en gang om måneden i højsæsonen åbent showroom, hvor man kan komme og se og prøve at kravle op og mærke fornemmelsen af at ligge i et tagtelt og slå det op og ned selv, mærke kvaliteten og fornemme lysindfaldet. Man kan også booke en fremvisning.
– Trenden med tagtelt booster. Flere og flere finder ud af at de findes, og mange er utrolig nysgerrige. Vi får rigtig mange spørgsmål. Typisk: Kan min bil bære det? Hvor stærkt må man køre med det på taget? og hvilke typer tagbøjler skal bruges? Vi plejer at kunne svare på det meste, smiler Nynne Lund Bech.
Rasmus Skytte Bohn arbejder fuldtid i LangelandCampers og Nynne Lund Bech har et deltidsjob ved siden af. I snedkerværkstedet på samme adresse Havnepladsen 2A,
udvikler og producerer Rasmus Skytte Bohn specialdesign efter behov og til mål der passer lige præcis til den bil og det udstyr man har. Det er lavet solidt og som godt håndværk der kan holde til at blive brugt. Og så forhandler LangelandCampers også en helt masse ekstraudstyr som et pop-up toilet, et foldbart bålsæt, solceller til køleboks, mobiltelefon, el-kedel mv. Og selvfølgelig en kraftig powerbank, så man har strøm med på eventyret i den dejlige natur.

langelandcampers.dk

Skriv et svar

Your email address will not be published.

Post comment