Stenstrup Torvedag blev en regnfuld affære, men der var godt humør og mange boder og aktiviteter
AF TORBEN FROST – Den Lille Avis – SYDFYN
Som sædvanligt var der gjort klar til en hyggelig torvedag mellem butikkerne på Stationsvej i Stenstrup den 2. lørdag i juni. Det var hyggeligt, og selvom det halvdårlige vejr gjorde et indhug i antallet af fremmødte, var der hele tiden mennesker på ”torvet.”
Boder langs Stationsvej
Op mod 20 udendørs boder fra både private og lokale handlende, lokkede ellers med tilbud om alt, fra lækre bager-kager til sekund-hand legetøj, tøj, sko osv. Patricia og Isabella fra Frørup benyttede torvedagen til at sælge spil og legetøj, som de ikke længere havde brug for. Det fik hjælp og støtte fra deres bonus-mor, Sabrina Frederiksen fra Stenstrup.
Agitation for valg til menighedsrådet
I en af de interessante boder stod den lokale præst, Annie Løvig Thomassen samt lokale menighedsrådsrepræsentanter og ”solgte” budskaber. Ikke mindst gjorde de opmærksomme på efterårets menighedsrådsvalg. Her er opfordringen klar: Har du lyst til at gøre en forskel, til fordel for de lokale kirker, så stil op til menighedsrådsvalget, som foregår den 17. september 2024 over hele landet.
Sørens Safari Show, Hestevogn og Lukas Solo
Og der var underholdning og masser af aktiviteter: Sørens Safari Show sørgede for at mange børn (og voksne) kom til at grine. Et to-spands hestevogn kørte folk ture i byen og Lukas Sole sørgede for at musikken lød ved bordene og mellem Brugsens fadøls-anlæg og Slagterpigernes pølsevogn.
Foto: Torben Frost