Når verden larmer, har vi kunsten

AF TINE LORENTZEN

For et års tid siden samlede jeg, hvad jeg kunne finde i gemmerne af maling, pensler og lidt gamle lærreder, jeg selv havde malet for 20 år siden. Desværre droppede jeg dengang mine drømme om at være kunstner, men denne kolde og mørke vinteraften i 2025 sad jeg og overvejede, hvordan jeg skulle finde ro midt i en sygemelding med stress, fordi “verden” omkring mig havde larmet i flere år.

Jeg ryddede et hjørne i min lille bylejlighed midt i Svendborg. Jeg fik mast et staffeli, lidt malingrester og nogle lærreder ind – kan lige tilføje, at lege kunstner ikke kun fylder et lille hjørne i den lille stue, så hurtigt fyldte mit projekt “hiv-dig-selv-ud-af-stress” hele stuen og lidt i køkkenet og i gangen. Ja, det tog hurtigt overhånd, men jeg fandt et helle, hvor hele min krop mærkede ro, og et sted, hvor mit tankemylder og mine bekymringer forsvandt for en stund.

Heldigvis for mine to teenagere fandt jeg et andet sted at lave atelier.

For mig var der meget i verden, der larmede, men mest bekymringen om, at mine nærmeste havde det godt, og så larmede min telefon frygteligt meget. Min telefon havde fået den funktion, som alle andres telefoner også har, at jeg var afhængig af dens “larm”. Men samtidig var det midt i larmen, jeg fandt inspirationen til at male igen og teste teknikker af, som jeg havde glemt. Time efter time fordybede jeg mig i kunst, der dukkede op på mine sociale medier, jeg lyttede til podcasts om kunst, og da jeg i et skrøbeligt forsøg lavede et opslag på min Facebook med mine spæde blyant- og penselstrøg, mærkede jeg en kæmpe anerkendelse og kærlighed strømme tilbage – ja ja, det var jo folk, jeg kender, og selvfølgelig skal de være søde, men interessen overstrømmede mig, og jeg fik bl.a. tilbudt at lave en udstilling i februar 2026.

Så nu, hvor vi er i februar 2026, har jeg d. 6.2. haft fernisering på min første ægte udstilling med navnet “BE YOU” på Midtfyn.

For at være helt ærlig kommer man ikke ud af en stresstilstand ved at genoptage en drøm, der var 20 år gammel – i hvert fald ikke på få måneder – og jeg heler stadig. Og verden, den larmer mere end nogensinde, men vi kan finde ro i kunsten, lytte til musik, drikke kaffe, smile til folk på vores vej og hver dag huske os selv på, at vi selv må skrue ned for “larmen”.

Jeg glæder mig til at introducere jer for kunst og design i det sydfynske, og nu kender I den lille historie om mig og vejen til kunsten.

Tine Lorentzen
Kunstner og visuel kommunikation