Kongestolen er både kunstværk og ny gratis aktivitet

Fredag i uge 27 åbner Gorilla Park deres nyeste skud på stammen, som både fungerer som smuk træskulptur med en usædvanlig flot udsigt og som klatretræ til de aktive.
HOVEDFOTO

AF MICHAEL GRUBE – Den Lille Avis – SYDFYN

 

 

Fra den 5. juli er klatreparkens seneste påfund – Kongestolen – klar til gratis leg.

Den imponerende skulptur kan beundres fra jorden og bruges som et klatretræ med en kongestol på toppen. Det gør den til en unik og sjov udfordring for både børn og voksne.

 

Fra træstamme til “Kongestolen” med en motorsav
Kongestolen er udformet af en imponerende træstamme fra skoven ved Skjoldemose Gods. Den norske kunstner Erik Pettersen har med sin motorsav skabt et kunstværk, der ikke kun visuelt imponerer, men også funktionelt indbyder til leg og klatring – i tråd med klatreparkens andre aktiviteter.

 

Den er et eksempel på Gorilla Parks indsats for at udvide og forbedre klatreparken ved Stenstrup med flotte og innovative tiltag, som passer til stedet og dets aktiviteter. Udover Kongestolen kan besøgende finde forskellige bænke i kreative udformninger, udkigsposter og andre træskulpturer, der gør det nemt at nyde naturen omkring Gorilla Park og Skjoldemose Gods.

 

 

Ejer og direktør Anders Ulrich er begejstret for det nye projekt:

– Vi arbejder for at gøre Gorilla Park til mere end ‘bare’ en klatrepark. Ved at tilføje aktiviteter som lerdueskydning, glamping, selskabslokale samt kunstneriske og funktionelle elementer som Kongestolen, forsøger vi at skabe et udflugtssted, hvor hele familien kan nyde naturen, udfordre sig selv og blive inspireret.

 

Gorilla Park håber, at Kongestolen bliver et populært element blandt de besøgende, og at den vil bidrage til at gøre parken til en endnu mere attraktiv destination for udflugter og eventyr i naturen.

 

Foto: GorillaPark

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Post comment