Hemmelighedsfulde ritualer og mageløs fransk folkekomedie
AF DORTE ANDERBERG, Bio Langeland
Den første er filmen Konklave, som beretter om et af verdens hemmelighedsfulde ritualer, konklavet, og valget af den ny pave. Vi får med filmen indsigt i en lukket verden. Udvælgelsen af, hvem der skal stå i spidsen for konklavet, falder på kardinal Lawrence, spillet af Ralph Fiennes, som skal sørge for, at alt kommer til at foregå uden intriger og konspirationer.
Kardinaler fra hele verden indkaldes for at stemme om en pavekandidat, og i sidste øjeblik ankommer en yngre ukendt kardinal fra Kabul i Afghanistan. Hvem er han mon, og hvad står han for? Er han en af dem, der vil reformere den katolske kirke, eller er han en af dem, der vil trække den tilbage til tidligere tiders ortodoksi?
Alle kardinalerne bliver låst inde i Vatikanets berømte gemakker, indtil en af kandidaterne har opnået tilstrækkeligt mange stemmer. Valghandlingerne står på over flere dage. Kardinal Lawrence har travlt, for der skal forhandles og tages stilling til sammensværgelser og lyssky alliancer. Først efter tre dage, kan den hvide røg ses fra skorstenen.
Man føler sig gevaldigt underholdt under filmen, der er både spændende og fascinerende. Den indeholder også overraskelser, der afspejler katolicismens kriser.
Filmmagasinet Ekko skriver, at det er intet mindre end fantastisk, at instruktøren Edward Berger har drejet en så fremragende film på to timer om ældre mænd i mærkeligt tøj og deres teologiske trængsler. Den er meget seværdig.
Ægte feelgood-film
Fra onsdag den 8. januar viser Bio Langeland endnu en ganske skøn film af en helt anden karakter. Det er komedien: Lidt udover det sædvanlige, om to røvere, far og søn, der slutter sig til et selskab af unge funktionshæmmede mennesker, som skal på ferietur. Det lyder som en dårlig kombination, men der er mange gode grunde til, at det er blevet den mest sete franske film i hjemlandet.
De to røvere hopper på den bus, der skal køre til en sommerkoloni i det smukke Auvergne. De lader som om, de er patient og dennes plejer. Der opstår på den måde mange morsomme situationer mellem de to bankrøvere og de usædvanlige mennesker.
Filmen begynder som en politisk ukorrekt film, men ender som en film med et meget humanistisk menneskesyn og en ægte feelgood-film. Det er en folkekomedie, der måske ikke er helt i stil med de danske, men til gengæld er mere poetisk og endda surrealistisk, samt med en ambition om at være noget mere end bare harmløst underholdende (Ekko).
I filmen oplever vi de mennesker, som engang blev kaldt ”evnesvage”, som langt mere åndfulde end deres kriminelle snyltere. Filmen viser mennesker med handicap i al deres usædvanlighed og artikulerer samtidig deres væren med en egen værdighed, selvforståelse og verdensopfattelse.
Filmen er instrueret af Victor Artus Solaro, der selv spiller rollen som forbrydersønnen.
Pressefoto
