Grøn trepart tager form - Hellere skov end nye huse på Thurø

AF KIM BASSE

 

30 procent af Danmarks landareal skal inden 2030 udlægges som ny natur. Sådan lyder det ambitiøse mål i trepartsaftalen, regeringen og Folketinget vedtog sidste år.

Det areal svarer til mere end hele Fyn, Tåsinge, Ærø, Langeland og Thurø tilsammen. Her er det kommunernes opgave at udarbejde en omlægningsplan senest i 2025.

Om det får indflydelse på Thurø, det må tiden vise. Det fortæller Rasmus Scheelke, der er afdelingschef for Klima Natur og Miljø i Svendborg Kommune:

– Arbejdet med den grønne trepart er først gået i gang, så vi har ikke set på specifikke områder endnu. Screeningen begynder i første kvartal af 2025.

– Arbejdet med den grønne trepart er lavet så smart, at alle interesserede grundejere selv kan undersøge hjemmefra, hvad potentialerne for braklægning, skov eller natur på deres grund er. Så hvis der er nogen på Thurø, der overvejer at omlægge jord, vil det være et godt første skridt, siger Rasmus Scheelke.

 

Lodsejer afviser ikke omlægning
I forbindelse med lodsejernes omlægning til skov, natur eller braklægning forventeligt Danmarks Grønne Arealfond ligeledes at starte op i 2025. Arealfond omfatter tilskudsordninger og jordopkøb for cirka 43 mia. kroner.

Det beløb svarer til mere end fire supersygehuse som det OUH er ved at opføre i Odense, inklusiv alle budgetoverskridelser i byggeriet. Dertil kommer forskellige former for støtteordninger, som lodsejere derudover kan søge, og som ofte dækker alle etableringsomkostningerne til skovrejsning.

Thurineren har i den forbindelse være i kontakt med flere af øens større lodsejere. Her har vi spurgt, om de kunne været interesseret i at omlægge til skov. Størstedelen af lodsejerne er dog skeptiske, men på Nordvej var Jan Bakkegaard Engstrøm ikke helt afvisende:

– Jeg vil ikke afvise det, men lige nu er det meget ukonkret, hvad der ligger af muligheder af støtteordninger og indkomst efterfølgende. Vi har lige forlænget forpagtningen i fem år med landmanden, der dyrker arealet, så lige nu går der et fast beløb ind på kontoen to gange om året.

– Men helt afvise det vil jeg ikke. Jeg kan godt selv lide natur og går selv på jagt, så personligt ville det være bedre for mig med mere skov. Men jeg skal se noget mere konkret fra kommunen i forhold til økonomien i det, siger han.

 

Heller skov end udstykning
Ifølge rammeaftalen mellem Ministeriet for Grøn Trepart og Kommunernes Landsforening fra den 13. december 2024 skal omlægningsplanerne nemlig ”tage højde for effekten af alle relevante arealomlægningsinitiativer i kommunen (…), f.eks. privat skovrejsning og ny sammenhængende natur.

Det betyder, at kommunerne kan lade privat skovrejsning tælle med i omlægningen. Og sådan en omlægning kan ifølge et studie fra Københavns Universitet fra 2023 vise sige at være mange penge værd.

– Vi ser en ret markant forskel i prisen på landejendomme med og uden skovarealer over en halv hektar. Faktisk ser vi en øget værdi på 25.000-75.000 kroner pr. hektar privat skov, fratrukket de indtægtsmuligheder de har ved skoven, siger Marie Lautrup, der er hovedforfatter bag studiet.

Men om den gulerod siger Jan Bakkegaard Engstrøm fra Nordvej:

– Jeg tror værdistigningen på jord er meget afhængig af, hvor man er i landet. Her, hvor der er havkig, tror jeg ikke værdistigningen vil være så stor ved omlægning til skov eller natur. Men skulle jeg vælge mellem mere udstykning til boliger eller omlægning til skov på Thurø som helhed, så vil jeg meget hellere, at vi omlægger til skov. Det vil være meget bedre for øen en end flere mennesker og mere trafik, siger han.

 

 

 

Kommunen hjælper med vejledning af lodsejere
På landsplan har interessen for omlægning været over alle forventninger. Det viser ordningen Permanent ekstensivering, hvor landmænd har kunnet søge støtte indtil midten af december 2024.

Med ordningen kunne lodsejere søge midler til at tage arealer permanent ud af drift for at skabe ny natur. Her blev der søgt midler til over dobbelt så meget landbrugsjord, som der oprindeligt var estimeret.

Ved udgangen af 2025 skal der ligge en samlet omlægningsplan for hele Svendborg Kommune. Omlægningsplanen vil vise, hvor de største potentialer for blandt andet braklægning, natur og skovrejsning er. Det fortæller Rasmus Scheelke fra Klima Natur og Miljø i Svendborg Kommune, som, ud over den økonomiske gevinst, ser andre fordele ved omlægning til natur:

– Man er med til at hjælpe med et bedre vandmiljø i Øhavet. Men det er vigtigt at understrege, at det er op til de enkelte grundejere, om de vil omlægge deres marker.

– Muligheden kan være relevant, hvis man står overfor et generationsskifte, og ikke ved, hvem der skal overtage gården. Når vi er kommet lidt længere med arbejdet, kan vi hjælpe med at vejlede lodsejere, der vil være interesserede i at søge midler til at omlægge deres jord, siger han.

 

FOTO: Kim Basse

 

Her gives der tilskud til skovrejsning:

 

Skovrejsningstilskud fra Landbrugsfonden
Yder støtte under visse forbehold, som bl.a. indebærer, at du skal rejse mindst 2 ha ny skov.

 

Klimaskovfonden
En uafhængig, statslig forvaltningsenhed, der tilbyder støtte til skovrejsning gennem 1-2 årlige ansøgningsrunder. Du skal som privat rejse mindst 5 ha skov, men som kommune kan man nøjes med 2 ha skov.

 

Nyskovfonden
Giver tilskud til private lodsejere, der ønsker at rejse skov. Den seneste ansøgningsrunde havde frist den 15. januar 2025. Det anbefales at holde øje med Nyskovfondens hjemmeside eller kontakte deres sekretariat for opdateringer om kommende ansøgningsmuligheder.

 

klimatræ.dk
Tilskuddet fra Klimatræ, er finansieret af virksomheder, der donerer et antal træer til gavn for klimaet. Størrelsen på tilskuddet varierer afhængig af projektets størrelse samt den konkrete donor, men tilskuddet ligger typisk i størrelsesordenen 4-10 kr. pr. plantet Klimatræ.

 

Her finder du rammeaftale og faktaark om den grønne omstilling:

 

Her finder du studiet fra Københavns Universitet: