Grøn trepart med mulig guldregn over Langeland
AF KIM BASSE
30 procent af Danmarks landareal skal inden 2030 udlægges som ny natur. Sådan lyder det ambitiøse mål i trepartsaftalen, regeringen og Folketinget vedtog sidste år.
Det areal svarer til mere end hele Fyn, Thurø, Tåsinge, Ærø og Langeland tilsammen. Og det vil også få indflydelse på netop Langeland.
– Jeg mener, at trepartsaftalen er vigtig for at beskytte miljøet, og det er nok ikke til at komme udenom at vores landskaber vil ændre sig i de kommende år, siger Nynne Printz (SF).
Kommunerne og dermed Nynne Printz er tilset en nøglerolle i udmøntningen af treparten. Her skal de blandt andet udarbejde omlægningsplanerne lokalt. Det er altså i sidste ende op til Langeland Kommune, hvor og hvordan den nye natur skal være.
Den 27. januar trådte hun og resten af kommunalbestyrelsen på Langeland derfor sammen for at drøfte den grønne trepart. Her blev hun netop valgt som repræsentant på trepartsområdet med Jørgen Nielsen (K) som suppleant.
– Det er endnu for tidligt at sige hvilken betydning, det vil få for Langeland. Men det vil være oplagt i første omgang at se på, hvad vi allerede har undersøgt og udpeget. Jeg håber, at aftalerne kan opnås ved fælles hjælp og enighed, siger Nynne Printz.
Økonomisk gulerod ved omlægning til skov
Selvom en omlægning af arealer kan være dyrt og tidskrævende, kan det faktisk vise sig at være en overordentlig god forretning.
Ifølge rammeaftalen mellem Ministeriet for Grøn Trepart og Kommunernes Landsforening fra den 13. december 2024 skal omlægningsplanerne nemlig ”tage højde for effekten af alle relevante arealomlægningsinitiativer i kommunen (…), f.eks. privat skovrejsning og ny sammenhængende natur.
Står det til troende, betyder det som udgangspunkt, at kommunerne kan lade privat skovrejsning tælle med i omlægningen. Og sådan en omlægning kan ifølge et studie fra Københavns Universitet fra 2023 vise sige at være mange penge værd.
– Vi ser en ret markant forskel i prisen på landejendomme med og uden skovarealer over en halv hektar. Faktisk ser vi en øget værdi på 25.000-75.000 kroner pr. hektar privat skov, fratrukket de indtægtsmuligheder de har ved skoven, siger Marie Lautrup, der er hovedforfatter bag studiet.
Og ikke nok med det, så smitter naturens herlighed også af på de private boligejere. Det fortæller Jan Jensen, der er indehaver af Sydfynske Boliger:
– Jeg har lige nu et hus til salg, hvor der er en sti til nogle rekreative områder, og det er helt klart et salgsargument. Her på Sydfyn er det natur, vand og skovområder, folk efterspørger, og på Langeland er det i høj grad natur og ro, folk kommer efter. Så mere natur vil kun gavne huspriserne, siger han.
Det siger langelænderne om den grønne trepart og mere natur på Langeland:
– Det synes jeg, for så vidt er godt nok. Men man skal selvfølgelig inddrage dem, der bruger jorden i dag. Ejendomsretten er jo, indtil nu, ukrænkelig. Der er allerede mange muligheder for at færdes i naturen, så jeg synes, det skal være på frivillig basis.
Ivan Knudsen, Tranekær
– Jeg synes, det lyder fornuftigt, at et større areal bliver til vild natur, også her på Langeland. Det er godt for naturen. Det er godt for biodiversiteten. Det er godt for alt muligt, og det er egentlig det vigtigste for mig, tror jeg. Vi bruger selv naturen jævnligt, og der er jo alle mulige skønne natursteder på Langeland, og det er da blandt andet også en af grundene til, at vi bor her. Så for mig vil det i hvert fald blive mere attraktivt at bo her”.
Rasmus Dons, Rudkøbing
– Jeg synes, det er godt, hvis der kommer mere beskyttet natur på Langeland. Jeg er selv uddannet landmand, men jeg synes, det er fint, hvis vi kan få nedbragt kvælstofudledningen og bidrage til at få nedbragt CO2-udledningen.
Det spiller også godt sammen med geoparken, hvis der kommer mere biodiversitet hernede. Det er kun godt, og jeg tror også, det kan være med til at tiltrække flere turister. Jeg synes selv, det vil gøre det sjovere at komme mere ud i natur.
Pil Larsen, Humble
Foto: Kim Basse
