Dekodan i Vester Skerninge flytter 280 meter!

Skilte- og reklamefirmaet Dekodan med base i Vester Skerninge er i rivende udvikling og udvider forretningen.
Blå himmel_1868 kopier

AF CHRISTIAN DAN JENSEN

 

For at kunne imødekomme en stigende efterspørgsel på skilte og reklame har virksomheden Dekodan i Vester Skerninge besluttet at udvide forretningen og flytte virksomheden blot 280 meter fra Faaborgvej 28B til Faaborgvej 48. Flytningen betyder en markant forbedring af virksomhedens rammer, hvor de nye lokaler giver plads til både flere medarbejdere og en mere effektiv produktion.

– Vi er utroligt glade for den positive udvikling og vi ser frem til at kunne tilbyde vores kunder endnu bedre service i de nye lokaler. Det betyder meget, at vi kan blive i Vester Skerninge tæt på hele Sydfyn, siger Dan Koch-Hansen som er indehaver af Dekodan.

Efter planen skulle Dekodan være at finde i de nye omgivelser fra den 23. september 2024.

 

Dekodan er et skiltefirma med mange års erfaring. Virksomheden leverer skræddersyede skilte- og reklameløsninger til både private og erhvervskunder i alt fra små tryksager til store facadeskilte, dekoration, indpakning af biler, samt solfilm.

– Vi leverer vi alt der rimer på klister og reklame, smiler Dan Koch-Hansen som glæder sig til at byde kunderne indenfor i de nye lokaler i Vester Skerninge.

Skriv et svar

Your email address will not be published.

Post comment