’Nogle siger, at jeg ser med mine hænder’
ANNONCE

AF CHRISTIAN DAN JENSEN
Alle mennesker burde give sig selv tid til massage. Det giver nemlig utroligt meget for ens velbefindende. Man får løsnet op og renset ud i kroppen. Når kroppen berøres udskilles afstressende hormoner. Derfor er massage en god kilde til at finde balance i kroppen.
– Jeg siger gerne til mine klienter, at de skal rejse sig stille og roligt fra briksen efter behandlingen. Man kan godt have en form for salighedsfølelse og virke utroligt afslappet lige efter massagen, så man skal lige finde sig selv – på den gode måde, siger Marianne Boldt. Hun er lægeeksamineret fysiurgisk massør og ejer KropsMassage Svendborg.
Magisk rolige hænder
Marianne Boldt er uddannet folkeskolelærer, men den 1. maj 2025 valgte hun at gå på fuld tid som selvstændig fra privatadressen på H.C. Ørstedsvej 26 i Svendborg. Her har hun indrettet sin klinik i et anneks til huset, hvor hun tilbyder forskellige behandlinger inden for sit fagområde som både fysiurgisk massør, Kranio-Sakral-terapeut og organmassør. Og så er hun også babyterapeut og motorikvejleder.
– Gennem mine uddannelser har jeg opnået et grundigt kendskab til kroppens anatomi og fysiologi. Jeg er registreret alternativ behandler (RAB-godkendt) – hvilket vil sige, at har man en sundhedsforsikring, der anerkender alternative behandlinger som f.eks. massage eller Kranio-Sakral-terapi, så er man dækket af sin sundhedsforsikring eller sin ulykkesforsikring, fortæller Marianne Boldt, som bl.a. arbejder med Kranio-Sakral-teknikker, som en blid, manuel behandlingsform, der arbejder med kroppens ”kranio-sakrale system”, det vil sige kraniet, rygsøjlen og korsbenet – for at løsne spændinger og ubalancer, der kan påvirke nervesystemet.
– Mange af mine klienter siger, at jeg har ’magisk rolige hænder’. Det skyldes nok nærværet og indfølingen, når jeg masserer. Nogle siger, at jeg ser med mine hænder, siger Marianne Boldt og tilføjer, at det nærmest er en form for energi fra hænderne og ud i cellerne i kroppen, der får kroppen til at slappe af.
– Det er ikke noget hokus pokus men handler om energierne i kroppen og, at vi kan påvirke hinandens energier, siger hun og nævner et eksempel:
– Jeg har en klient – en kvinde på 84 år – som har nogle spændinger i nakke og skuldre. Hun kommer her fast en gang om måneden, fordi det giver hende så meget med massagen og Kranio-Sakral-terapien.
En del af dem, som kommer her, har ofte smerter eller er stressede. Smerter kan godt være affødt af stress, forklarer Marianne Boldt, som også har investeret i en GigaLaser, der booster energien i cellerne med nogle lysdioder, og som bl.a. er rigtig god mod inflammationer – f.eks. ved overbelastninger eller heling af mindre sår eller eksem.
– Det er aldrig for sent at begynde at give sig selv tid til velbefindende, lyder det fra Marianne Boldt.







