Forelsket i fællesskabet

AF KIM BASSE

Gården er fra 1777. Ifølge lokalarkivet lå den oprindeligt i Thurø By, men flyttede ud, fordi bebyggelsen blev for tæt derinde. Det var her, den fik den navnet ’Nyhavegård’.

I dag er der mosteri i den gamle hestestald, og på marken kagler og skraber de 75 æglæggende høns tilfredse efter føde. For sådan er det på Nyhavegård i dag: Alt skal være helhedsorienteret.

Det gælder både æggene, som kan købes i hvide, lyse- og mørkebrune samt grønne farver i vejboden og for Fællesmosten, som parret nu producerer i den ombyggede hestestald. For som Katharina Moebus og Peter Breuer siger, vil de gerne give noget tilbage til naturen.

– Vi vil gerne bygge omsorgsfulde relationer mellem mennesker, dyr og natur, siger parret, som kom til Thurø fra Berlin for 3,5 år siden, hvor de boede i en lille lejlighed med fem børn.

– Vi var meget bymennesker. En af vores venner troede, at vi malede vores æg grønne, fordi vi kun ser æg fra de mest efficiente æglæggende høns i supermarkederne. På den måde bliver naturen censureret, når råvarerne kommer fra storproduktioner, siger Katharina Moebus.

 

Tre år og 300 træer rigere
Inden Katharina Moebus og Peter Breuer kom til Thurø, havde de kigget efter en bondegård flere steder i store dele af Europa. Men da parret kørte over dæmningen til Thurø, var det forelskelse ved første blik, da de så Nyhavegård.

– Vi har altid drømt om et liv på en bondegård. Da vi købte gården, var æbleplantagen vokset helt til. Den var ét stort brombærhegn, og ejendomsmægleren fortalte ikke engang, at der var en plantage, men for os havde den stor værdi, siger han.

I alt tog det parret tre år for at befri æbletræerne fra brombærhegnet. Men det var det hele værd, forsikrer de:

– Vi har cirka 300 træer. Nogle af dem er døde, men de skaber biodiversitet med levesteder for insekter og fugle, så de får lov til at blive stående. Dyr og insekter skal have lov til at bo her, siger Peter Breuer.

 

Fællesmost er Thurøs fælles kulturarv
Egentlig havde de to bymennesker ikke den store erfaring med livet på en gård. Katharina Moebus kom med en baggrund inden for design og har lige afsluttet en Ph.d. i arkitektur, mens Peter Breuer har læst til bygningsingeniør og har eget it-firma.

Som ung arbejdede Peter Breuer dog på et mosteri i Hessen i Tyskland, hvor han oprindeligt er fra, og hvor æblevin er en stor ting. Det er i høj grad erfaringen herfra, de to brygger på, når de ”moster” i den gamle hestestald.

– Vi vil gerne bidrage til nye æbletraditioner i Danmark ved at bringe traditioner fra Tyskland hertil og på den måde skabe noget nyt ved at blande de to kulturer. Vi vil gerne udforske og udvikle nye traditioner, siger han og uddyber:

– Thurøs lokale historie som æbleproducerende ø, og arven fra alle de mange æbleplantager, står stadig i form af de mange æbletræer i haverne rundt omkring på øen.

Det var det, der gav Katharina Moebus og Peter Breuer ideen til ’Thurø Fællesmosten’. Her kan thurinere komme med æbler fra egne haver, og blande til most med et udvalg af Nyhavegårds fem egne sorter.

– Mange på øen har mange æbler, men har ikke tiden til at gøre noget ved den store høst de får. Fællesmosten giver på den måde Thurø, muligheden for at bruge de ressourcer vi har lokalt, og samtidig bevare genopdage og genoplive en gammel lokal kultur og identitet for øen. Det skaber fællesskab, siger Katharina Moebus.

 

Foto: Nyhavegård