16-årig er betaget af orglet og har allerede spillet i 28 kirker
AF MICHAEL STRANGE LORENTZEN
Der er stor mangel på organister i Danmark, men også nogle, som hjælper til med at få gudstjenester og andre kirkelige handlinger gennemført på trods af dette. En del af dem er ganske unge, heriblandt 16-årige Christian Bondo Uhrenholdt fra Henninge lidt syd for Rudkøbing.
Siden han i midten af 2023 så småt begyndte at spille selv som vikar på Langeland og i Svendborg, har han været i hele 28 kirker som organist.
Den første selvstændige højmesse foregik i Fredens Kirke i Svendborg.
– Det var lidt overvældende. Der var seks salmer samt barnedåb, og det var i en fremmed kirke i en fremmed by, at jeg skulle stå på egne ben. Men det gik godt, og jeg var glad for det, fortæller Christian Bondo Uhrenholdt.
Men hvor kommer en sådan interesse fra hos en helt ung mand?
– Svaret er ikke helt klart, for jeg er aldrig blevet slæbt med i kirken af mine forældre. Det skyldes ganske enkelt, at jeg er betaget af instrumentet. Der er så meget at forholde sig til i modsætning til for eksempel at spille violin. Når man er organist, spiller man selvfølgelig på instrumentet, men man er lige så meget kirkefunktionær, påpeger han.
Før han begyndte på orglet, havde Christian Bondo Uhrenholdt spillet rytmisk klaver.
Dejlige s-lyde
– Så jeg vidste godt, hvor tangenterne sad, og jeg havde haft elementær musikteori. Men jeg spillede efter akkorder og kunne ikke noder på det tidspunkt, tilføjer Christian Bondo Uhrenholdt.
For fem år siden tog han en skelsættende beslutning og henvendte sig til en organist for at spørge, om han måtte se med, når organisten spillede til en højmesse. Svaret var ja.
Ugen efter gentog det sig i Bagenkop i den kirke, hvor han siden ofte har siddet bag orglet.
Efter en periode som autodidakt (selvlært) fik han en lærer i Vor Frue Kirke i Svendborg, og siden er det gået slag i slag.
Mange har den opfattelse, at en organist ikke kan følge med i alt det andet under for eksempel en gudstjeneste, fordi organisten i sagens natur kigger på orglet og typisk sidder med ryggen til menigheden.
– Men det er en helt forkert opfattelse. Selvfølgelig er det ikke så tydeligt, hvad der foregår, men vi opfatter mere, end folk tror. Jeg kan høre, hvis nogen taler under præludiet, og det er ganske trælst. Til gengæld er det lækkert, når folk synger med, og det er jo organistens opgave at få dem til det. Jeg holder meget af at høre især s’et i salmerne, hvor der er en sislelyd. Og det kan noget ganske særligt, når 150 kirkegængere synger med på ”Det kimer nu til julefest”, som jeg oplevede for nylig.
Når man spiller i mange kirker, møder man også forskellige orgler.
– Ofte tror folk, at jo større orglerne er, jo flere ting er der at forholde sig til, og derfor er de sværere at spille på. Men det er omvendt. De helt små er de sværeste at have med at gøre.
Christian Bondo Uhrenholdt møder ikke undren hos sine jævnaldrende over sit virke.
– Jeg synes, at jeg bliver mødt med interesse og nysgerrighed – at de synes, det er finurligt på en god måde, siger han.
Om det så ender med en uddannelse som organist via konservatoriet (det tager fem år – og syv, hvis man vil have overbygningen med), ved Christian Bondo Uhrenholdt ikke endnu. Han går foreløbig i 1.g på Svendborg Gymnasium på linjen oldgræsk-latin, som kun seks gymnasier i Danmark udbyder. Og i Svendborg er de i øvrigt kun seks elever på denne linje.
– Enten vil jeg gerne være organist eller gymnasielærer, der skal undervise i tysk. Skulle jeg vælge det sidste, så har jeg jo også stadig muligheden for at vikariere som organist, tilføjer han.
I omgangskredsen af unge kolleger kender han nogle fra mange forskellige egne af Danmark, for eksempel København, Aarhus, Odense og Sorø, og der afvikles hvert år en sommerskole for unge organister.
Foto: Michael Strange Lorentzen
