14.500 svendborgensere skal have nye vandmålere

Hvis du får dit drikkevand fra Vand og Affald, kan du se frem til at få skiftet din vandmåler til en ny, fjernaflæst måler. Vand og Affald udskifter nemlig alle vandmålere til målere, der kan fjernaflæses. Det skriver Vand og Affald i en pressemeddelse som også fortæller, at dit vandforbrug fremover bliver aflæst automatisk, og du ikke længere selv skal aflæse og indberette dit årlige forbrug til Vand og Affald. Samtidig kan du via en app følge dit vandforbrug og vælge at få en alarm, hvis dit forbrug stiger uventet, f.eks. ved en utæthed. Husk, at det altid er dit ansvar at følge dit vandforbrug, lyder det samtidig fra forsyningsselskabet.
Tidsplan
Vand og Affald udskifter vandmålerne i samarbejde med Brunata. Udskiftningen foregår i etaper frem til slutningen af 2026. Alle kunder får direkte besked i e-Boks 4-8 uger før, det er deres tur til målerskift.
Bliv klar til målerskift
For at måleren kan skiftes, er der nogle ting, du skal sikre dig:
- Vandmåleren skal være tilgængelig, så vi let kan få adgang til den.
- Du skal teste, at afspærringsventilerne omkring vandmåleren virker.
- Du skal du sørge for, at installationen er i ordentlig stand.
Vejledning sendes ud med informationsbrevet inden målerskiftet eller kan findes på Vand og Affalds hjemmeside: Fjernaflæste vandmålere







