Meningsfuldhed

AF THOMAS ALLMANN

Vi der er født i anden halvdel af forrige århundrede oplever en forandring i disse år. Jeg kalder det ”en tilbagevenden”, for det er som om man ikke længere løber væk fra kristendommen, men netop vender tilbage til traditionen for at finde noget nyt. I de tidligere årtier hang der altid skyggen af ​​Freuds beskyldning over enhver, der ønskede at tale seriøst om det uforklarlige eller det mirakuløse. Det var den beskyldning, at religion kun var psykologisk. Man sagde, at udviklingen, videnskaben og den rette kur ville rense kulturen for gammel overtro. Denne skygge drives langsomt tilbage i disse år.

Kirken er jo det sted i verden, hvor muligheden for at lade sig løfte op i undren endnu er uspoleret. I det lille hus vil vi alle blive advaret om, at hele vores moderne vestlige kultur ikke først og fremmest lider under trusler om krig og dyrtid, men under et katastrofalt tab af undren. Vi har en rum tid tilhørt den verdslige ”religion”, at vi alle skal tro på, at kun det, der kan måles, er virkeligt. Ved at undervise og tale i det sprog alene, har vi sultet den menneskelige sjæl for meningsfuldhed og ærefrygt for det transcendente. I Bibelen spørger Jesus retorisk, hvilken far der vil give sin søn en sten, når han beder om et brød? (Mat.7,9). Sagen er jo, at vi mennesker rækker ud efter evigheden, og den sult efter det mirakuløse er jo ikke forsvundet, fordi et flertal i en tid beslutter sig for, at det ikke findes. Sulten efter god mad ved et langbord er jo heller ikke gået væk, fordi vi nu har opfundet vitaminpillen. Den gode sult efter Gud og dermed livets meningsfuldhed er et grundvilkår for mennesket til enhver tid, men det der længe har kendetegnet den vestlige verden i dens udvikling og rigdom, er, at sulten efter det mirakuløse i stedet er blevet fortrængt til politik, teknologi og ideologi. Dette er ved at ebbe ud. Den gudløse og rent materialistiske tidsalder er allerede en gammel verden. Intet forældes jo hurtigere end det moderne. Det gælder både for filosofi og damekjoler. Kirkens centrale budskab står funklende som nyslået guld – og den vil fortsat sige: at mennesker er skabt i Guds billede og derfor er naturligt orienteret mod mødet med en virkelighed uden for mennesket selv, og at når denne orientering benægtes eller hånes, vender den tilbage i forvrængede og ofte destruktive former. At genvinde en seriøs åbenhed over for undren, er derfor ikke et tilbagetog til irrationalitet, men at genvinding fornuften.

Oppe på bakken herovre står det lille gudshus på Thurø. Når du og jeg træder derind er det som at blive mindet om, at du har en tørst efter noget, som verden ikke kan slukke. Er du skabt sådan, så er det mest logiske svar på den erfaring jo, at du er skabt til en anden verden. Intet i naturen er skabt forgæves. Det er måske derfor, at den lille kirke er formet som en knyttet hånd med tårnet som en udstrakt pegefinger mod himlene?

Foto: Christian Dan Jensen