Det sunde kulde-kick

Temperaturen er -140 grader og kulden omfavner din krop i hele tre minutter. Det kan lyde som optagelsesprøven til Frømandskorpset, men det handler om noget helt andet, som bliver mere og mere populært blandt ganske almindelige mennesker: Cryoterapi.

 

ANNONCE

Hovedfoto

Vinterbadning er efterhånden blevet så populært at flere og flere danskere hopper i bølgen blå året rundt. Der frigives nemlig en masse sunde signalstoffer i hjernen, når vi udsætter kroppen for et kuldechok. Og det er ikke farligt. Tværtimod så peger mere og mere forskning på, at vinterbadning både er god motion for kredsløbet og har en positiv effekt på humøret, når hjernen frigiver stoffer som adrenalin, kortisol og dopamin.
Men denne historie handler ikke om vinterbadning. Vi skal ikke være hverken våde eller hakke hul i isen, inden vi får det sunde kick, som kuldechokket gør ved vores krop. I stedet skal vi en tur i cryosauna.

 

Dybdegående massage
Vivi Lethan har mere end 22 års erfaring i at arbejde med mennesker og vores sundhed og velvære. Hun er uddannet i 2015 som massør og sportsterapeut og har bla. arbejdet i otte år som Tumbling-træner i SG Huset. 1.marts åbnede hun Le Corpus i Svendborg, som tilbyder dybdegående massage med en terapeutisk tilgang til afslapning og velvære og som bla. kan kombineres med cupping – en behandlingsform fra Kina, hvor kopper suges fast til huden, og skaber et vakuum som fremmer blodtilførslen. Det styrker immunforsvaret og hjælper musklerne med at slappe af.

– Jeg har købt ejendommen Vestergade 68, hvor her tidligere lå Hanstholm Køkken, og indrettet det til klinik for både massage og cryosauna. Beliggenheden er helt perfekt og med gode parkeringsforhold lige ved døren, fortæller Vivi Lethan som er uddannet sportsmassør og har derfor stor erfaring med f.eks. skader og muskelsmerter.

 

Som uddannet sportsmassør tilbyder Vivi Lethan dybdegående massage med en terapeutisk tilgang til afslapning og velvære.
(Foto: Christian Dan Jensen)


Cryosauna
Vivi Lethan ville gerne tilbyde noget som ikke er her i forvejen. Og i Svendborg var der ikke muligheden for at gå i cryosauna. Så hun købte en medicinsk godkendt cryosauna i Polen og tog en certificering i at betjene den.
– Mange mennesker her fra området tager til Odense for at gå i cryosauna, men det behøver man altså ikke længere, siger Vivi Lethan og fortæller hvordan man kan komme og få behandling med cryoterapi:
– Man booker en tid online på lecorpus.dk. Man kan selvfølgelig også ringe på 31 33 00 40 eller kigge forbi. Første gang man kommer bruger vi tid sammen på at udfylde en samtykkeerklæring og har en samtale om, hvordan cryoterapi virker, hvad du kan forvente, og vigtigst af alt, hvad dine forventninger er. Og så er der nogle få begrænsninger. F.eks. må man ikke være gravid, have hjerteproblemer eller en pacemaker, forklarer Vivi Lethan og fortæller videre:
– Herefter klæder man om i vores omklædningskabiner, hvor her er sutsko og morgenkåber som man beholder på indtil man træder ind i cryosaunaen. Når dørene er lukket, tager man selv morgenkåben af men beholder sutsko på. I kabinen står man på en lille platform, som hæves op, så hovedet er over dampene – skuldre kan også hæves, hvis man ønsker det, forklarer Vivi Lethan og tilføjer, at enten hende eller en anden behandler er med under hele behandlingen. Det giver en tryghed, at man ikke på noget tidspunkt er alene og at man til enhver tid kan afbryde behandlingen, hvis man skulle blive utilpas ved kuldepåvirkningen af kroppen.
Behandlingen starter ved at kroppen udsættes for en blid, blød form for kulde med -140 grader nitrogen der giver en fornemmelse af kold damp der kommer nedefra og op ad kroppen. Det hele varer blot tre minutter, hvor nogle bevæger sig lidt til musikken for at holde varmen og hvor andre samtaler med behandleren eller andre, mens man nyder følelsen i kroppen under behandlingen.
Efter behandlingen kan man vende tilbage til omklædningsrummet eller blive siddende, få noget at drikke eller bevæge sig lidt rundt for at genopbygge varmen. Klinikken er rummelig og indrettet i en behagelig og indbydende atmosfære.

 

Cryosaunaen øger forbrændingen og reducerer betændelsestilstande i kroppen.
(Foto: Christian Dan Jensen)

 

Kroppen styrkes i at hjælpe sig selv
Kuldepåvirkningen i cryosaunaen får hjernen til at sende signaler om at trække varmen ind mod kroppens midte og resulterer i en markant øget blodcirkulation. Det ilter blodet, som cirkulerer tilbage til kroppens overflade med fornyet energi og næringsstoffer. Samtidig frigøres vores affaldsstoffer i bindevævet så hævelser og inflammation reduceres.
– Det som faktisk sker er, at den naturlige helingsproces for hele kroppen og huden bliver igangsat og kroppen bliver styrket i at hjælpe sig selv. Det betyder, at kroppen både øger forbrændingen og reducerer betændelsestilstande i kroppen ved f.eks. inflammationer, forklarer Vivi Lethan.
Kuldepåvirkningen virker både smertelindrende og strammer huden op, man får øget energi og rigtig godt til restituering af sportsudøver. Den er også en god behandling for forskellige hudlidelser som acne, psoriasis og appelsinhud eller cellulite, som det også hedder.

Er man nysgerrig kan man starte med en introbehandling hos Le Corpus, som er tre gange i cryosaunaen. Det anbefales inden for en uge for at få booste kroppen i gang.
– Nogle mærker boostet allerede efter første gang, hvor andre behøver lidt mere tilvænning. Derfor anbefaler jeg de tre gange, siger Vivi Lethan og tilføjer at man ikke skal være nervøs for at udfordre sin krop.
– Det er sundt. Faktisk kan vores krop meget mere selv, end vi tror, den kan. Vi har kun den ene krop, så vi skal være god ved den, smiler Vivi Lethan.

 

Vivi Lethan foran klinikken i Vestergade 68
(Foto: Christian Dan Jensen)

 

lecorpus.dk

Skriv et svar

Your email address will not be published.

Post comment