Brand i Kirkeby en augustdag 1919
AF ERIK CHRISTENSEN
Gennem århundreder er mangen en gård eller et hus nedbrændt grundet deres tagdækning med halm eller rør, og de store katastrofer indtraf ofte, når bebyggelserne lå tæt side om side. Et eksempel på, hvor galt det kan gå, er, hvad der skete på Drejø i 1942. Sankt Hans aften lød pludselig råben og skrigen: ”Det brænder! Det brænder!”, og i løbet af fire timer blev hele den særprægede by lagt i aske; 11 gårde og 7 huse blev flammernes bytte.
Selvsamme råben og skrigen var at høre i Kirkeby torsdag den 7. august 1919, hvor hanen galede. Med en ret så kraftig vestlig vind var en del af byen i fare for at blive fortæret af en voldsom ildsvåde.
Dagen derpå kunne man i Svendborg Avis/Sydfyns Tidende læse referatet af dagens dramatiske hændelser, og i dagene efter kunne man læse om årsagerne til og konsekvenserne af brandene.
”Mads Larsens og Jeppe Nielsens gårde nedbrændt”
Ilden springer over 20 huse og tænder en gård et par hundrede meter borte i Dongshøjrup.
BRAND! BRAND! råbtes der i går eftermiddags kl. 16 i Kirkeby. Kirkeklokken klemtede, og folk styrtede ud af huse og gårde.
Mads Larsens gård stod i flammer, og da den ligger vestligt i byen, stod ild og røg med den stærke vestenvind ind over alle de øvrige bygninger. Kun én af disse, den gamle skole midt i byen, var stråtækt; de øvrige havde heldigvis ildfaste tage. Ellers var utvivlsomt hele landsbyen blevet lagt i aske.
I den modsatte ende og østlige ende af byen, ca. 500 alen fra Mads Larsens gård, ligger Jeppe Nielsens trelængede gård med stråtag på de to udhuse. Mens folk stimlede sammen om bålet fra Mads Larsens gård, lød det pludseligt: ”Jeppe Nielsens brænder også!” Det kan nok være, der blev noget at se til i den lille by, da byen brændte i begge ender.
Sprøjten kom ud af sprøjtehuset ved kirken midt i byen, og folk begyndte at møde op med vandvognene. Senere kom også sprøjterne fra Stenstrup, Høje og Lunde til, men de var alle ret overflødige. Blæsten pustede næsten som en blæsebælg til flammerne, og i løbet af en times tid var de stråtækte bygninger forvandlet til rygende ruinhobe, omtrent jævnede med jorden.
(Matrikel nr. 6, Dongshøjrup – hjørnet af Højbjerg/Hovedvejen)
Ilden opstod i Mads Larsens gård (matr. nr. 4)
Man mente i går, at børn havde været der med tændstikker. Gården ligger lige ud til landevejen Svendborg–Assens.
Der var tre sammenbyggede længer: stuehuset for sig selv i øst og en port i syd ud til vejen. Det var en jævn og pæn bondegård med cirka 40 tønder land til.
Mads Larsen er enkemand, og gården bestyres af sønnen Lars Skov Larsen, der er gift og har to små børn. Det ene barn var for resten sygt og lå i sengen, mens det andet var hos moderen, så ingen af dem havde leget med tændstikker. På gården er der desuden en karl og en pige.
Da det var højlys dag, var der ingen mennesker i fare, og de fleste husdyr var på marken. Men ilden tog så hurtigt fat, at man ikke kunne få en lille ponyhest ud af stalden. Den og et svin indebrændte. Fra stuehuset lykkedes det at redde lidt af indboet, men det meste brændte – ligeledes folkenes tøj, som var lavt forsikret. Alt i udhusene brændte. Sæd var der endnu ikke, men ikke så lidt hø gik tabt. Alle landbrugsmaskiner brændte og blev ødelagt: selvbinder, radrenser, tærskeværk, slåmaskine, radsåmaskine og høstmaskine ved aflægger.
Mads Larsen lider et betydeligt tab, da han ikke havde tilstrækkeligt forsikret, navnlig efter tidens priser. Bygningerne var forsikret i Østifternes Almindelige Brandforsikring for 24.000 kr., mens løsøret var forsikret i Sydfynske Brandforsikring for 16.000 kr.
Jeppe Nielsens gård
Gården ligger, som sagt, øst i byen og syd for landevejen. Det er en mindre gård med 8 tønder land, idet det meste jord efterhånden er solgt fra til byggegrunde og parceller. Der var tre længer: stuehuset i syd og de to stråtækte udhuse om en åben gårdsplads ud mod vejen.
Jeppe Nielsen og hustru, som sammen med en søn driver gården, stod og så på branden hos Mads Larsen, da man råbte, at der var gået ild i deres gård. Næsten inden de nåede derhen, var de to stråtækte længer et rygende og flammende bål – med alt, hvad der var. Heldigvis gik intet levende tab.
Fra stuehuset blev indboet i hast flyttet ud, men med sit ildfaste tag modstod huset flammernes angreb. Kun døre og vinduer blev ødelagt.
Denne gård var ligeledes assuranderet i Østifternes Alm. Brandforsikring for kr. 16.000
Heraf var stuehuset forsikret for 6.000 kr., og løsøret i den Sydfynske Brandkasse for 3.000 kr.
Den gamle skole slap!
Midt mellem de to bål ligger den tidligere skole, det eneste hus med stråtag. Ilden havde seks gange fat i strået, men det lykkedes hver gang at få smidt en spand vand over det i tide.
Huset ejes nu af stenhugger Jens Hansen, og der bor desuden to familier i loftsetagen. Man begyndte så småt at rydde ud med senge og gangklæder for alle tilfældes skyld, men slap altså med skrækken. Måske vovede ilden heller ikke rigtig at give sig i kast med huset, der ligger overfor sprøjtehuset. Desuden lå den store nye skole som en skærm i vindsiden for den gamle.
Inde i den nye skole sad lærer Nielsen i sikkerhed under sit ildfaste tag og regnede, som brandkasseformand, skadeserstatningerne ud. Han var i øvrigt først og fremmest til stede her, især da lærer Nielsens hustru er syg og sengeliggende.
Det gamle sprøjtehus på Kirkepladsen og foran den gamle kirkelade.
På brandstedet
På brandstedet samledes hurtigt en stor menneskeflok, og vandvognene kom i lange rækker som en knude i Kirkeby fra begge sider ad Svendborg-Assensvejen, der går igennem byen – fra Dongshøjrup i nord, fra Egebjerg og Stationsvej, samt fra syd. Fra Svendborg er der en mils vej ud ad Odensevejen forbi Kirkebyvejen og så et lille stykke til venstre hen ad Assensvejen.
Mads Larsens gård regnes for en ”ny” gård. Den er kun et halvt hundrede år gammel. Jeppe Nielsens var derimod en ”gammel gård”. Den menes at være over hundrede år gammel (Hovedvejen 46 er opført i 1866).
Brandfogeder, branddirektører, vurderingsmænd og brandmænd med skilte på brystet kom fra nær og fjern. Som arianetråde bugtede de våde spor fra de dryppende brandtønder sig stjerneformet ud ad alle veje. Vand fik man fra branddammen, og der var heller ikke langt til åen. Men videre nytte havde man ikke deraf. Der var brændt, hvad der skulle brænde dengang.
Ved syvtiden blev sprøjten fra Lunde stillet op ved Mads Larsens gård og viste, at den kunne give vand. En tynd stråle sendtes ind i en samlende tørvebunke. Selvom det ikke gavnede, skadede det heller ikke. Der var næsten ikke andet opstående tilbage end skorstenen, der stod tilbage i sin lovbefalede, grundmurede nøgenhed.
Ingen ”øl-slukning”
Der var ikke megen anledning til at ”slukke med øl”, som det ellers tit er skik ved større brande på landet. Der er ikke så få steder, hvor man ellers kan få øl i Kirkeby, men varemanglen havde allerede gjort sig gældende, og desuden lukkede butikkerne jo kl. 18.
Årsagen opklaret
Som antaget i går har det vist sig, at den hyppige årsag til ildebrande – børn med tændstikker – også var skyld i, at ilden opstod i Mads Larsens gård. Tre småbørn i femårsalderen havde tilsyneladende fundet en æske tændstikker i karlekamret, som de tog med ud i laden. Resten kan man nok tænke sig til. I går ville børnene ikke rigtig ud med sproget, men i dag er de kommet i tanker om, hvordan det gik til.
Statsbetjent Nielsen var i går på brandstedet og optog en foreløbig rapport. I dag har herredsfoged Hastrup været i Kirkeby og optaget det påkrævede forhør. Dette har sikkert i ét og alt bekræftet det ovenstående.
Den brændte gård solgt
Gårdejer Mads Larsen, Kirkeby, har solgt sin forleden nedbrændte gårdejendom til kreaturhandler Hans Hansen, Stenstrup, for kr. 70.000,-. Med i handlen følger besætningen – på nær én tyr og et par grise. Ligeledes medfølger assurancesummen for bygningerne, men ikke for løsøre og maskiner.
Den brændte gårds jorder
Kreaturhandler Hans Hansen har solgt hovedparcellen nord for landevejen, som hørte til Mads Larsens gård, til teglværksejer Hans Andersen, Egebjerg Teglværk.
Den jord syd for landevejen, cirka 16 tønder land, har han solgt til brygger Hans Nielsen til en pris af kr. 1.450,- pr. tønde land. Endelig har han solgt et stykke udejord, beliggende i de såkaldte Møllemoser, samt en parcel med krat og skov – i alt cirka fem tønder land – til gårdejer Laurits Larsen, ”Gemalgaarden”, efter sigende til en pris af kr. 1.300,- pr. tønde land.
Morale
Alting går jo stærkt i denne verden – således også dengang i 1919. Interesserede købere så straks muligheder for en god handel, og hvorfor så ikke smede, mens jernet endnu er varmt? Den enes ulykke er en andens brød!
Kilder:
Svendborg Avis, udgaver 8.–12. august 1919
Journalist: Ukendt
Kort: Geodatastyrelsen
Egebjerg Lokalhistoriske Arkiv
Foto: Egebjerg Lokalhistoriske Forening og Arkiv
