Bliden og dronen

AF NIS BOESDAL

Når man  ser tv-nyheder eller hører radioavis i dag, er det svært at komme udenom ordet ”drone”. Det dukker op overalt i de mange krige, der er i gang for tiden, Rusland, Ukraine, USA, Iran o.s.v. Og hele tiden får man en fornemmelse af, at dronerne er lavet til de specifikke situationer: Død og ødelæggelse, smadrede boliger, håbløse veje, bombede sygehuse og skoler o.s.v.

Men dronerne er i nær familie med de ”blider”, man brugte i middelalderen, ret tidlige kanoner, kunne man sige. Vægtstænger, slyngposer, aksler og kontravægte. En blide i middelalderen kastede snildt 90 kilo, gerne flere hundrede meter. Bliden stod på en lille høj og blev som regel kaldt for en ”kat”, og det er derfor,  der flere steder i landet står ”Kattesundet” på hjørnet af de små gader nær centrum i vores byer. Horsens, Ålborg og København har Kattesunde, i alt en halv snes danske byer er med i puljen.

I dag vender flere af mine køkkenvinduer ud mod et Kattesund her i Svendborg. Når jeg står og laver boller i karry, kan jeg forestille mig en kattehøj med blide, måske lige overfor Carlsens Barbershop, lige ved siden af skiltene med ”New Arrivals, ”Fine jewelley” og ”Sezy Outfit”. Her stod katten og gjorde klar til angreb.

Den kastede med sten, brændende træ, døde dyr og stumper af menneskers lig, der kunne sprede sygdomme blandt indbyggerne i byen. Længe før corona. Mit Kattesund er ikke en mindreårig, men en meget lille gågade, fjorten butikker, halvfjerds pensionistskridt, uden stok, kirker i begge ender, Skt. Nikolai og Vor Frue. Død og liv på kassekredit, i dag smykket med beige barneskjorter i nymalede vinduesrammer, tilbud om gratis bibellæsning, briller med flere styrker, slik og vintage, kufferter og småtasker med mobillommer, t-shirts fra den anden side af jorden. Kattesundet.

Og engang susede menneskers indvolde og brændende træstumper rundt i luften, over Skt. Nikolai og ned i boligkvartererne bag kirken. Skt. Nikolai er den ældste af kirkerne, bygget i 1100-tallet, oprindelig tiltænkt børn, prostituerede og sømænd, siden ret almindelig som julemand. Glem alt om at sove efter otte om morgenen, kimer om kap i klokker, tit fra to kirker på en gang, Det er i dag et vejr…

Men der har åbenbart aldrig været tvivl om, at Gud skulle have ”skylden”, både for de sygdomme, bliderne spredte i middelalderen og dem, som dronernes ødelæggelser har ansvaret for i vore dage. ”With God on our side”, ”Gott mit uns”  muslimernes Allah, og påfaldende med alle de ”præstestyrer”, som vi oftest henvises til. De styrer nok mere, end de præster.  Som Bob Dylan sad med en akustisk guitar på et kollegieværelse og sang i 1963 om krigen i Vietnam: ”So many young men died, so many mothers cried: Now I ask the question: was God on our side?”

I hvert fald tror jeg, det er en god ide at slukke for telefonen på søndag, når vi går gennem våbenhuset. Selvom vi opsøger kirken for at komme i kontakt med Gud, er det nok ikke sandsynligt, han ringer på mobilen.

Foto genereret med AI