En sikker vinder hver fredag: Drop-by vinsmagning hos VildMedVin

Hos VildMedVin i Korsgade er fokus på den gode oplevelse og smag i vinen. Hver fredag fra klokken 16 til 17 byder de ind for til drop-by vinsmagning med fire vine på menuen. Arrangementet koster 75 kroner og kræver ingen tilmelding.
BRUGES

Med en udsigt til brosten og beskyttede facader i én af Svendborgs ældste og mest charmerende handelsgader, ligger VildMedVin. Her i Korsgade bevæger man sig ind i Svendborgs 1.000-årige og allerældste hjerte af byens mange charmerende rum.

Gadens bevaringsværdige status gør skiltning på facaderne forbudt, og butiksnavne og logoer er derfor malet på facaderne over de rigt indrettede butiksvinduer. En galge med den sirlige indskrift ’VildMedVin’ er alt, hvad der derudover tillades af skiltningen på facaden over indgangen til en vinhandel i absolut særklasse.

Mellem 800 og 900 forskellige og nøje udvalgte dråber står på hylderne i det overraskende store lokale, der samtidig rummer væsentligt mere end blot en butik.

VildMedVin afholder nemlig adskillige fremragende events. Ét af dem er drop-by vinsmagning hver fredag fra klokken 16 til 17. Det fortæller Thomas Pedersen, der er butikschef i VildMedVin:

”Det er en uformel smagning uden for meget teori og tavlesnak, men med fokus på den gode oplevelse og smag i vinen over en hyggelig snak. Udover, at man sagtens kan komme som vinkender og få en god oplevelse, er det derfor et rigtig godt sted at starte, hvis godt kan lide vin, men ikke har den store baggrundsviden”, fortæller han.

 

”Ud over en god oplevelse, smager man fire gode vine inden for samme tema, som passer til årstiden”, Thomas Pedersen, butikschef i VildMedVin

 

Vinspecialist med egen identitet
VIldMedVin i Svendborg er en del af den landsdækkende kæde af samme navn. Thomas Pedersen, der selv står for dagens vinsmagning, åbnede butikken i 2022 og har allerede afholdt flere hundrede vinsmagninger med stor succes på stedet siden.

”Det er et koncept, jeg tog med mig fra det sidste sted, jeg var, og vi har holdt arrangementet her med stor succes, siden vi startede. Der har været mellem 15 og 25 personer hver gang, og vi er begyndt at få forespørgsler fra virksomheder og andre, om vi også gør det privat”, fortæller han.

Udover de 800-900 gyldne dråber, der står på hylderne i butikken, har Thomas Pedersen mellem 7.000 og 8.000 forskellige varenumre i alt at vælge mellem, som han kan tilbyde kunderne. Dertil kommer et endnu større sortiment, hos virksomhedens samarbejdspartnere og andre importører, han kan bestille hjem.

Netop det store udvalg var én af hovedårsagerne til, at Thomas valgte at blive franchisetager hos netop VIldMedVin.

”Det er forskellige mennesker med forskellig smag, der bor i de forskellige regioner i landet. Selvom der er ting, der går igen fra butik til butik, lægger VildMedVin derfor vægt på, at hver butik har sin egen identitet”, fortæller han.

 

”En rigtig god forårs- og sommervin kunne være en mousserende vin som rosé”, Thomas Pedersen, butikschef i VildMedVin

 

60 års erfaring med vin i VildMedVin
I alt er der omkring 15 VildMedVin-butikker i hele landet. Selvom butikken i Svendborg først åbnede i 2022, var det den fjerde VildMedVin-butik på landsplan.

”Det er gået stærkt. Det er gået rigtig stærkt, men det er også et rigtig stærkt koncept de har, hvor de vægter fagligheden højt.”, fortæller Thomas Pedersen, der også var butikschef på stedet, da den tidligere vinhandel lå her i 2009.

Dengang var han med til at bygge lokalet og indrette butikken, som vinsmagningen foregår i. I alt har Thomas og hans makker 60 års erfaring fra branchen med vin og spiritus.

De to makkere har derfor et bredt bagkatalog af viden at trække på, når de sammensætter temaerne til drop-by vinsmagning i Korsgade. Thomas tager sig derfor også gerne store friheder til at blande smagsindtrykkene fra de fire vine, fortæller han:

”Nogle gange er det lande, vi dykker ned i, andre gange er det en bestemt druesort eller region. Engang har vi endda smagt cider”, siger han og fortsætter:

”Vi overvejede, om vi skulle gøre arrangementet større, men én time og fire vine passer rigtig godt til et drop-by arrangement. På den måde bliver det også både billigere, mere uforpligtende, uformelt, og som bonus får man som gæst også nemmere ved at huske den gode oplevelse og de gode vine”, siger Thomas Pedersen fra VildMedVin Svendborg.

Skriv et svar

Your email address will not be published.

Post comment