Justine Boesen og Polenta spiller folkemusik på Skjoldemose Gods

Justine Boesen, akkordeonspiller og vokalist, spiller koncert på Skjoldemose Gods 23.maj sammen med det fremadstormende Finske band Polenta i godsets flotte og velklingende riddersal.
FOTO

AF MICHAEL GRUBE – Den Lille Avis SYDFYN

 

Aftenen bliver en unik chance for at opleve to nordiske upcoming artister inden for nordisk musik og folkemusik.
Når Justine Boesen og finske Polenta spiller koncert i samme sal, bliver det en unik rejse ind i nordens klange, traditioner og nutidens moderne fortolkninger deraf. Publikum vil høre Justine Boesens intime solosæt for akkordeon og sopranvokal, og de vil kunne høre Polentas svingende og kraftfulde koncertsæt, hvor violinmusikken fra deres finske tradition bærer dem frem.

Justine Boesen og Polenta mødte hinanden i 2021, da Justine var udvekslingsstudent på det anerkendte Sibelius Akademi i Finland – det samme musikkonservatorium som alle Polentas bandmedlemmer studerede på. Justine blev i 2023 nomineret til en DMA som “Årets Nye Danske Roots Navn”.

Polenta er et finsk slangord for at trampe med foden. Om bandet skriver anmelder hos magasinet Finnish Music Quarterly:
“Deres lydverden strækker sig til en storslået filmisk følelse, komplet med engleagtige harmonier”.

Den 23. maj på Skjoldemose slår Justine Boesen og Polentas for første gang deres musikalske kræfter sammen på dansk jord, når de spiller koncert i Skjoldemoses riddersal. 
Koncerten starter kl. 19.30 og består af to sæt af cirka 45 min. varighed. Mellem sættene vil der blive serveret et glas vin og der vil være mulighed for at gå en tur og se sig om i Skjoldemoses flotte have.

Info om billetter SMS eller ring til Desiree Ulrich på mobil 40266033.

Skriv et svar

Your email address will not be published.

Post comment