Tiden, nuet og nærværet
AF ERIK JAKOBSEN
Jeg vil her nævne to udsagn som bliver ved med at dukke op i min bevidsthed, hvor de kredser om – og giver perspektiv til – min oplevelse af tid, mere præcist min egen, levede tid.
Det ene udsagn var en kollega på den højskole hvor jeg har en stor del af mit arbejdsliv. I en sådan højskolehverdag er man meget tæt på en elevgruppe i et halvt eller et helt år, hvorefter de unge mennesker rejser og der kommer nye. Har man været der nogle år, kender man cyklussen, hvor man oplever dette “midlertidige samvær”, som kan være meget intenst, men som har sin tid.
Jeg var en relativt ung højskolelærer, da én af mine ældre kolleger sagde at når det nye, aktuelle elevhold havde været der et stykke tid, så var det som om det var dem, der havde været der altid.
Ikke forstået sådan at man helt glemte de tidligere elever – man blev bare så optaget af det daglige nærvær med de nye elever, at det fyldte det meste af ens bevidsthed. Og på den måde havde hun jo helt ret: Vores tidsoplevelse er en mærkelig størrelse, hvor nærværet nu og her er det eneste der har reel eksistens. Alt andet er erindringer og minder. Dem kan man godt leve meget stærkt i, og mange mennesker gør det tiltagende efterhånden som de bliver ældre. Men de er noget indre, en slags film, vi kan afspille igen og igen, indtil hukommelsen måske svigter, og man igen stort set kun lever i nuet.
Det er jo godt, hvis man som højskolelærer oplever de aktuelle elever, som dem, der “har været der altid”. Det ville jo ikke være godt, hvis erindringen om tidligere elever var det, der fyldte mest. De nuværende kræver nærvær, hvilket også kan hjælpe én til netop at leve i nuet.
Det andet udsagn var min gamle far, der nogle måneder inden han døde – hvor han var ved at være temmelig svækket rent fysisk – sagde til mig: “Det er mærkeligt at tænke på at det snart er slut.” Sådan er livet jo, men det, der ramte mig, var den oplevelse min far sad med, at dødens nærvær pludselig så at sige havde sneget sig ind på ham. Og nu var han dér.
Egentlig kender vi jo alle følelsen: “Hvor tiden dog flyver” eller “Hvor er årene dog blevet af?”
Eller dette gode udsagn: “Livet er det, der sker, mens man har travlt med alt muligt andet.”
Der er grund til taknemmelighed hvis man i tide har øvet sig på at være fuldt tilstede i nuet.
