Tanker omkring en dåse tun

AF JOHN MARIUS JØRGENSEN

Januar og februar er mange ting, bla. nytårsforsætternes tid. Der er sikkert mange som mig, der slås med en for høj vægt og et alt for stort BMI tal. Så er det naturligt, at man bruger en så markant skæringsdag som årsskiftet til at trække en streg i sandet og sige, at nu skal der ændres i ens kostvaner og livsstil, og nu skal der også motioneres osv. osv.

Jeg er på det punkt nøjagtig som alle andre. Ofte går det godt i nogle uger, og så glider jeg ubemærket tilbage til de gamle vaner og tager stille og roligt alt det på, jeg lige med møje og besvær har tabt.

Overvægt er en kæmpe industri, som omsætter for milliarder. Der er ”eksperter”, der skriver den ene slankebog efter den anden. Diætister og andre ”do gooders” sælger viden om, hvordan man skal leve og spise for at være sund og slank. Diverse fitness centre står klar med dyre tilbud, så du kan komme af med de overflødige kilo, selvom det jo er en hel del billigere blot at gå sig en tur. Der er ugebladene, som i hvert nummer har opskrifter på, hvordan man skal spise for at holde den slanke linje, eller hvordan man blive bikiniklar. Diverse højskoler har løsningerne på livsstilsændringer, men du skal lige lave en indbetaling på adskillige tusinde kroner for at kunne deltage. Medicinalindustrien skovler penge ind på at lave medicin til overvægtige. Aktionærernes bankkonti bliver fede af menneskers ulykke. Privathospitalerne tjener mange penge på at operere overvægtige mennesker. Listen er lang, og det er en jungle at navigere i.

På den anden side er der industrien, som tæppebomber os med reklamer om ting, man kan spise. Man kan ikke åbne for TV, uden at man i reklameblokkene bliver vist en masse produkter, der kan puttes i munden, og hvor vi som seere bliver vist billeder af, hvor hyggeligt det er at spise mælkesnitter, eller hvor romantisk og eksotisk det er at spise et stykke chokolade. Et her i landet hjemmehørende firma, som laver snacks, har et slogan, som lyder: ”Når man er sulten for sjov”. Hvad morsomt er der lige ved at være sulten? Det er i min verden den mest tåbelige reklame, der nogen sinde er blevet lavet. Og så er firmaets snacks oven i købet ikke særlig sunde. Måske skulle den slags firmaer underlægges nogle restriktioner, som tobaksindustrien er blevet. Ville det være en ide, om chips og lignende blev gemt væk, så man skulle spørge efter varen, i stedet for at den står helt oppe ved kassen i supermarkedet og frister til, at man laver impulskøb?

Dette var bare nogle tanker, fordi jeg skulle lave mig et stykke mad med tun, som ikke har alt for mange kalorier i, og som ej heller tager alt for lang tid at lave.

Jeg gør som følger:
1 ds tun i vand (også vandet) hældes i en skål
1/2 dl vand tilsættes sammen med 1 spsk tomatpuré, en spsk olivenolie eller sesamolie, lidt citronsaft, en tsk paprika samt salt og peber og et par spsk rasp.
Det hele moses sammen med en gaffel.
Lad tunsalaten trække i 10-15 minutter og juster evt. med lidt mere rasp og/ eller vand.

Jeg håber, I alle lykkes med jeres forsæt. Rigtig godt nytår.