Tak for musikken, kære Ole

Af CHRISTIAN DAN JENSEN
Vi kender alle de mennesker, som gør et særligt indtryk på os. Dem, som besidder nogle helt unikke egenskaber, som gør, at vi husker dem med et smil på læben.
Sådan et menneske var Ole Dorf.
Jeg tør godt sige, at Ole ikke var som folk er flest. Og heldigvis for det. For uden Ole havde Svendborgs musikliv ikke været det samme. Gennem næsten fem årtier har Ole beriget os med musik, som den fremragende bassist, han var. Og det var ikke kun fingrenes tryllerier på gribebrættet, men hele kroppen, der spillede bas sammen med Ole. Hvilken fryd at opleve.
Jeg er dybt taknemmelig for at have været en del af Oles musikalske univers gennem mange år. Som musiker kunne man ikke forestille sig en mere tight og sikker rytmegruppe end Ole Dorf sammen med sin salige fætter, Per Vincent, når de støt satte retningen for skuden. Jeg er sikker på, at de to muntre spillemænd lige nu forenes i musikalsk samhørighed på den anden side.
Ole var et dybt og begavet menneske. Hans livsanskuelser var fyldt med kærlighed, empati og omsorg, hvilket især kom til udtryk i hans urokkelige støtte gennem et langt og svært sygdomsforløb for hans elskede Maiken. Ole var der – hele vejen.
Han var farverig, finurlig og forfriskende i bybilledet, hvor han formåede at sætte kulør på selv den mest grå januardag. Hans kærlighed til Bowie og blues satte sine helt egne aftryk, hvor han har givet så mange mennesker gode musikalske og festlige oplevelser ved utallige store som små koncerter alle tænkelige steder på hele Sydfyn.
Ole er død, men han lever videre i både vores hjerter og i hele Svendborgs musikalske DNA.
Æret være hans minde.