Svendborg-bygget solcelletrailer solgt til Energifællesskab Avedøre

Lokale virksomheder går sammen om at levere solcelletrailer på 3,6 kWh til Energifællesskab Avedøre
Solcelletrailer 1 Energifællesskab Avedøre 2024

Sidste efterår kunne GO2Green tage sin nybyggede solcelletrailer i brug. Bygningen af traileren blev muliggjort ved hjælp af gode venners hjælp. SEAF donerede f.eks. 50.000 kroner. C.C.Jensen A/S´s Serviceafdeling på Abildvej var med til at udvikle rammer og glideskinner til solcellepanelerne. Risbjerg Installation & Service A/S leverede solcellepaneler, inverter og batteri. N. Kjær Bilcentret A/S var leverandør af traileren.

Endelig var energiteknologstuderende Christian Westphalen fra UCL Lillebælt, bygmester af solcelletraileren, idet han i foråret 2023 var i virksomhedspraktik i GO2Green i tre måneder.

 

Når andre får viden om og øje på ens projekter
Via et energifællesskabsprojekt, hvor Erik Christiansen, EBO Consult A/S, er rådgiver for GO2Green, kom det ham for øre, at man havde bygget en solcelletrailer. Da han så efterfølgelse så traileren i brug, blev han så begejstret, at han fik Energifællesskab Avedøre til at lægge en trailerordre i Svendborg.

Det blev vi selvfølgelig glade for og stolte over i GO2Green. Denne gang er solcelletrailer version 2 også bygget ved hjælp af flere gengangere fra eget prototypeprojekt sidste efterår.

 

BILA A/S på Finlandsvej i Svendborg har bygget rammerne til solcellepanelerne efter anbefaling og henvisning fra C.C.Jensen A/S. Risbjerg Installation & Service A/S har igen leveret og monteret solcellepaneler, inverter og batteri, og endelig har N. Kjær Bilcentret A/S igen været leverandør af en trailer.

 

Fakta om solcelletraileren
Der er monteret ni solcellepaneler på traileren á 400 W som til sammen kan genere 3,6 kWh.

 

Panelerne er monteret i rammer á 3 stk. som forskydes, så de overlapper hinanden under transport af traileren.

 

I løbet af en almindelig sommerdag, vil traileren kunne levere mellem 13 kWh og 15kWh, afhængigt af skydækket. Ydelsen er baseret på solskinstimer i 2022.

 

Trailerens batteri er på 5 kWh. Da man ikke aflader et batteri 100%, så vil der være en udnyttelse på ca. 4 kWh som backup.

 

Da to fadølsanlæg har et forbrug på ca. 1 kWh samlet, så vil solcelletraileren kunne levere strøm til anlæggene i 13-15 timer.

 

På siden af traileren er der monteret et par 230v CEE-stik, så bl.a. de føromtalte fadølsanlæg kan blive tilsluttet.

 

Hvornår skal solcelletraileren afleveres?
Solcelletraileren afhentes af Energifællesskab Avedøre v. Erik Christiansen, torsdag den 2.maj kl. 11.00 hos Risbjerg Installation & Service A/S, Rytterhaven 8, Svendborg

 

 

Yderligere oplysninger kan fås hos projektleder Niels Christian Nielsen, GO2Green, tlf. 20 47 96 38

Skriv et svar

Your email address will not be published.

Post comment