Stort lokalt udviklingspotentiale i grønt signaturprojekt
AF MARIA R. LAU-JEPPESEN
”Der er rigtig mange spektakulære oplevelser langs Højderyggen”.
De entusiastiske ord kommer fra Rasmus Elmquist, sekretariatsleder for Geopark Det Sydfynske Øhav. Omdrejningspunktet er planerne for et Grønt Trepart-projekt, der skal genoprette et større sammenhængende naturområde på tværs af Sydfyn. Og i GeoPark, hvor man beskæftiger sig med bæredygtig formidling af lokal natur og geologi, hilser man ambitionerne velkommen
– Det er et større område med mange oplevelser i stedet for sådan nogle isolerede klatter af spændende natur som man kan flytte sig rundt imellem. Her kan man så på sigt, hvis man kigger på en 10-15 års horisont, kunne gå eller cykle en tur i et naturområde, der er virkelig stort. Og det ved vi alle steder fra, er et kæmpe aktiv – at man har muligheden for at gå ud i naturen og være derude i flere dage uden at møde civilisationen. Det er jo noget, vi drømmer om mange af os, siger Rasmus Elmquist Casper.
Ifølge ham har projektet ikke blot potentiale for at forstærke Sydfyns tiltrækningskraft på tilflyttere og turister. Det kan også betyde en opblomstring i de mindre bysamfund, der ikke nødvendigvis får gavn af kystturismen.
– Hvis man gennemfører sådan et projekt her, så er det jo virkelig noget, som kommer til at sætte området på Danmarkskortet på en helt anden måde. Og den her stolthed, den er jo befordrende for at der sker noget udvikling, så kommer der liv i de her lokalsamfund på en helt anden måde. Og det er jo virkelig positivt, lyder det fra Rasmus Elmquist Casper.
Benyt og beskyt
På Langeland har man øje for potentialet i succesfuld formidling af de lokale naturspecialiteter. Her er kystformidlingstiltaget SHORES og Dark sky-ruterne, der lader besøgende opleve øens minimalt lysforurenede nattehimmel, med til at fremvise et særligt Langelandsk DNA. Et DNA med en vis tiltrækningskraft.
– Vi kan i hvert fald se på vores overnatningstal og besøgstal på de steder hvor vi måler at de er støt stigende, siger Ulrik Pihl, formand for erhverv og kulturudvalget i Langeland Kommune.
Ifølge ham har netop de lokale naturformidlingstiltag en finger med i spillet når der skabes liv i lokalsamfundene. For er man nede og se vildhestene ved Gulstav er det nærliggende at slå et smut forbi Bagenkop Kro. En endags-tur til SHORES kan snildt kaste en middag i Rudkøbing af sig.
Og potentialet går ikke kommunens næse forbi. Her arbejder man med naturen som trækplaster under mottoet ”benyt og beskyt”. Fokus er her på at bruge de muligheder området allerede byder på så landskabet og naturen bevarer sin autenticitet og appel. Og det, mener Ulrik Pihl, er den rette strategi.
– Jeg tænker det er den vej, vi skal prøve at gå. Så bliver det også mere attraktivt for dem i arbejdsdygtig alder med anden erhvervs- eller uddannelsesmæssig baggrund at flytte til Langeland. Så gælder det måske ikke et job på skolen, men måske i Naturstyrelsens arealpleje, på Skovsgaard som naturformidler eller i turismeerhvervet i forhold til overnatning og så videre. Det spreder sig som ringe i vandet. Og uden at det har en negativ impact på naturen, siger Ulrik Pihl.
Den samme devise arbejder man under hos GeoPark Det Sydfynske Øhav, hvor man i høj grad ser vigtigheden af hensyn til naturen og lokale interesser. Og selv om organisationen ikke er involveret i selve omlægningen af området på Højderyggen har Rasmus Elmquist Casper en helt central forhåbning til forløbet af Grøn Treparts sydfynske signaturprojekt:
– Allerhelst vil vi jo lave en udviklingsproces hen over de kommende år hvor man inddrager både lokalsamfundene og repræsentanter for naturen til at udvikle sådan et forløb her i fællesskab. Og det er faktisk generelt vores metode; vi prøver at sætte det man kan kalde oplevelsesaktører sammen med lokalsamfundsrepræsentanter og naturrepræsentanter sådan at tingene bliver balanceret, fortæller Rasmus Elmquist Casper.
Signaturprojektets første store opgave består i en grundig analyse af det 18.000 hektar store projektområde for at identificere passende steder til omlægning. Det anslås at det endelige areal kommer til at strække sig over 6-8.000 hektar.
Foto: Knud Mortensen
