Skovrejsning skal give borgerne rent drikkevand
To nye vandboringer skal fremover levere drikkevand til borgerne i Svendborg Komune. Skovrejsningen er et samarbejde mellem Svendborg Kommune, Svendborg Vand og Affald og Naturstyrelsen.
Fredag den 30. januar indvies vandboringerne af minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus. Det skriver Svendborg Kommune i en pressemeddelelse
Indvielse af nye drikkevandsboringer
Når lokale skolebørn og minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus, den 30. januar åbner for hanerne til de nye drikkevandsboringer i den kommende Holmdrup Skov, markerer det flere års indsats for at sikre rent drikkevand til borgerne i Svendborg Kommune.
– Vi skal virkelig passe godt på vores drikkevand, så fremtidige generationer kan blive ved med at have rent vand i hanen. Det er en helt afgørende del af den grønne trepart, og skovrejsningen her i Svendborg er et eksempel på at grundvandsbeskyttelsen er tænkt med fra dag ét i den lokale grønne trepart – og det er jo præcis det, vi skal have meget mere af, siger Jeppe Bruus minister for Grøn Trepart.
Til indvielsen fejrer parterne åbningen af de nye drikkevandsboringer, som skal forsyne Skovmølleværket og derigennem være med til at levere vand til cirka en tredjedel af Svendborg.
Læs også: Minister for Grøn Trepart besøger Sydfyn
Skovrejsning skal sikre rent drikkevand
De nye drikkevandsboringer er placeret i den kommende Holmdrup Skov mellem Svendborg og Skårup – et område hvor der fra 2027 påbegyndes skovrejsning. Netop skovrejsningen spiller
en væsentlig rolle for drikkevandet. Der vil hverken blive sprøjtet eller gødet i den kommende skov, hvilket vil medføre en markant lavere risiko for, at pesticider og andre giftstoffer siver ned i grundvandet.
– Når vi beskytter området omkring vandboringen med skov, er det med tanke på, at vi skal sikre rent drikkevand mange år frem. Når skoven ikke bliver sprøjtet eller gødet, reducerer vi risikoen for forurening af grundvandet, og dermed tager vi ansvar for fremtidens vandforsyning, udtaler Karl Magnus Bidstrup, bestyrelsesformand for Vand og Affald.
Fælles indsats for fremtiden
I 2020 indgik Svendborg Kommune, Svendborg Vand og Affald og Naturstyrelsen et samarbejde om skovrejsning i området mellem Svendborg og Skårup. Formålet var klart: at beskytte
grundvandet i det område, hvor en stor del af kommunens drikkevand pumpes op.
– Rent drikkevand er noget af det mest fundamentale, vi kan give vores borgere. Her skaber vi en langsigtet lokal løsning, der ikke kun passer på miljøet, men også bidrager til mere natur, mere biodiversitet og mere friluftsliv til borgerne, udtaler Bo Hansen, borgmester i Svendborg Kommune.
Selvom fokus er på grundvandet, er der tænkt andre gevinster ind i projektet, herunder skovens optag af CO2 og flere rekreative områder til borgerne.
Fakta
- Skovrejsningen er et samarbejde mellem Svendborg Kommune, Svendborg Vand og Affald og Naturstyrelsen. Projektet løber fra 2020-2040 og har et samlet budget på 121 mio. kr.
- Der er i projektet planlagt 540 hektar skovrejsning mellem Svendborg og Skårup over de næste 20 år. I 2025 har Naturstyrelsen udarbejdet planer for to nye skove. Planlægningen er sket i dialog med alle de borgere og interessenter, som har haft lyst til at deltage.
- Holmdrup Skov er pt. udlagt som brakareal, og sprøjtning og gødskning er ophørt. Selve skoven bliver anlagt i 2027 og vil dække 31 hektar. I samme område bliver Skårup Skov på 83 hektar anlagt i hhv. 2027 og 2029.
- Der åbner to nye boringer i området ved Holmdrup Skov, som begge leverer vand til Skovmølleværket. Skovmølleværket får vand fra i alt 11 boringer og producerer ca. en tredjedel af drikkevandet til Svendborg.
- Skovrejsningsprojektet er et godt eksempel på, hvordan grundvandsbeskyttelsen er tænkt med fra begyndelsen i den lokale trepart for Det Sydfynske Øhav, som omfatter i alt 6300 hektar landbrugsjord som omdannes til vådområder, skov og natur.
- Andre vigtige formål med skovrejsningen er at skabe muligheder for bynært, rekreativt friluftsliv, binde CO2 til gavn for klimaet, øge antallet af levesteder for dyr og planter, samt reducere udvaskningen af kvælstof til Langelandsbæltet.
Foto: Kim Basse
