Pas på Svendborgs bygningskulturarv!
AF OLE ØSTERGAARD, BESTYRELSESMEDLEM BY & LAND SYDFYN
”By og Land” er en kulturens vagthund, der gennem årene har bidt mangen en politisk fadæse i haserne, men foreningen har naturligvis også gennem årtier dyrket en konstruktiv dialog med det kommunale system. Vi har arrangeret og gennemført seminarer og ekskursioner, der har sikret et godt forhold til byrådet. Det er jo bedre at have tag i tøjlerne end svinge hjælpeløst i hestens hale. Vi er egentlig døbt Foreningen for Bygnings- og landskabskultur, Sydfyn, og har eksisteret siden 1969. Foreningen er en lokalafdeling af den landsdækkende organisation: By og Land Danmark, der er en beundringsværdig paraply over de mange lokale ildsjæle, der landet over brænder for bevarelse af karakteristiske kulturværdier. På denne beskedne plads skal jeg ikke trætte læseren med historiske referencer, men blot med et par eksempler illustrere foreningens aktuelle indsatsområder.
Vi har fast sæde i det byrådsnedsatte Arkitekturråd og har derigennem med tilfredshed noteret en voksende fokus på planområdet. Ikke kun de lovbaserede planaktiviteter, men mere specifikke udviklingsplaner. For eksempel havnens masterplan, Den Blå Kant og de seneste års indsats omkring Østre Kaj. Alt sammen lovende og visionært planarbejde, men der er ridser i lakken! Et af Svendborgs betydeligste byudviklingsområder er Baagøe & Riber grunden, både kystnært og historisk set. Et oplagt sted for vel tilpasset ny bebyggelse i samklang med de omkringliggende fredede og bevaringsværdige bymiljøer, men i strid med kommunens egne overordnede højdegrænser og strukturmodeller, har byrådet godkendt et overbebygget projekt. Vi har kritiseret dette for sin højde, tæthed og tvivlsomme tilpasning til stedets bygningsmæssige skala. Vi har været i dialog med de særdeles aktive beboere i området og har fremsat fælleskritik, men forgæves. Projektet viser, at man ikke skal lade sig vildlede af planers gode hensigter, men årvågent følge de politiske bevægelser, som tit er tynget af stærke og alt for snævre developer-hensyn.
Såfremt man ikke er på vagt, fornemmes det, at den bygningshistoriske arv ofte tilsidesættes i den daglige administration og politiske virkelighed. Der tales ved festlige lejligheder meget om beskyttelse af kulturmiljøer, men trods dette opstår der svigt i denne beskyttelse. For ganske nylig er et af byens intakte, tilbageværende historiske bindingsværkshuse forsvundet. Der blev givet nedrivningstilladelse til dette markante 1800-tals pakhus i Gåsestræde trods en klassificering i SAVE klasse tre, der betyder høj bevaringsværdighed. Måske var dette hus ikke i fineste stand, men det var ikke en ruin. Og det spillede en særdeles positiv rolle i bybilledet. Man registrerede byens historiske puls, når man passerede det. Nu er det definitivt borte, og der er opstået endnu et hul i byens kulturhistoriske profil. Det betyder, at trods planlægning, fine ord og samfundets voksende fokus på miljø og bymæssig integritet skal man ikke vide sig sikker. Der er altid modsatrettede kræfter på spil. Så et varigt forsvar for Svendborgs kulturarv er nødvendigt. Værktøjet har man i form af SAVE-registrering og bevarende lokalplanlægning, men byens styre skal til stadighed presses til at anvende dette værktøj. Her vil By og Land fortsætte sin mangeårige indsats.
Foto: Ole Østergaard
