Omvæltningernes tid

AF CHRISTIAN DAN JENSEN

 

Historikeren Nils Valdersdorf Jensen, Svendborg Museum, fortæller i sin nye bog; Omvæltningernes tid, om den ganske voldsomme brydningstid, der udspillede sig i Danmarks daværende kraftcenter for sejlskibe: Thurø og Svendborg. I den velskrevne og medrivende bog præsenterer han læserne for sejlskibstidens svanesang og dampskibenes indtog. Og naturligvis er det A. P. Møller og familie, der spiller en af hovedrollerne.

Vi bringer et interview med Nils Valdersdorf Jensen, hvor han fortæller om baggrunden for bogen.

 

Hvorfor skal vi læse Omvæltningernes Tid – familiens Mærsk Møller, Svendborg og dampskibene?

 – Omvæltningernes tid går tæt på konflikten mellem sejlskibsfolk og dampskibstilhængere omkring år 1900. Familien Mærsk Møller var på dampernes hold. Som tilflyttere i Svendborg kæmpede de i begyndelsen en forgæves kamp for at få svendborgenserne til at se skriften på væggen: dampskibene var fremtiden. Men nej. Anført af familien Hansen, der også har en hovedrolle i bogen, strittede sydfynboerne imod. De mente, at sejlskibene var fremtidssikre – vinden var jo gratis. Ligesom os stod datidens mennesker overfor voldsomme teknologiske omvæltninger og forsøgte at navigere i en usikker tid. Omvæltningernes Tid kan derfor komme med nye historiske perspektiver til nutiden.

Hvorfor var det Svendborg, der var omdrejningspunktet for skibsfarten?

– Før dampskibene var provinsen fyldt med søfartsbyer. I Marstal, Svendborg, Dragør og på Fanø var livet bygget op om søfarten. På Sydfyn var det for mange unge mænd ikke et spørgsmål om, hvorvidt de skulle ud at sejle, men mere hvem de skulle sejle med.

Skibene blev bygget og finansieret lokalt, sejlene var lavet af lokale sejlmagere og tovværket på lokale reberbaner. Når søfolkene tjente penge, byggede de nye skibe – det var et cirkulært system, der kollapsede, da dampen kom.

LAURA – familien Maersk Møllers første dampskib og det første dampskib til at føre den i dag så berømte stjerne

 

 

Det var et samfund uden mænd. Vil du forklare det?

– Sømændene var væk i sejlsæsonen fra marts til november. Man kunne se det på fødselsstatistikken, da de fleste børn blev født 9 måneder efter sejlsæsonens afslutning, og man kunne se det i byen, hvor der var påfaldende få mænd i gadebilledet. Mændenes fravær gav sømandskonerne et helt andet råderum end kvinderne på gårdene eller i arbejderhjemmene. Sømandskonerne sad for bordenden det meste af året, styrede husholdningen og indgik ofte i søfartens forretningsside – bl.a. som skibsredere.

 

På hvilken måde var Peter Mærsk Møller anderledes end svendborgenserne? 

– Peter Mærsk Møller og hans familie mente, at dampen var fremtiden. Sejlskibene var forældede, og man skulle skynde sig at omstille sig til de nye tider, mente Peter. Svendborgenserne ville hellere fortsætte, som de altid havde gjort. Det udviklede sig til en dramatisk konflikt, der i bund og grund handler om, hvordan vi tilpasser os ny teknologi.

 

Hvad er det for omvæltninger, du fortæller om i bogen?

– Overgangen fra sejl til damp var et kolossalt skift. Sejlskibene var afhængige af vinden, og blev nu udfordret af skibe, der kunne sejle uden at der rørte sig så meget som den mindste brise. Det forandrede verdenshandlen – og bogen bruger Svendborg som en prisme til at forstå, hvor den dampskibsdrevne globalisering skabte nye hierarkier både globalt og lokalt. Nogle blev vindere, og andre blev tabere.

 

I dag befinder vi os også i en slags omvæltningernes tid. Hvad synes, du vi kan lære af historien?

– Ser man på den sorte omstilling af søfarten fra sejl til damp, så tog det overraskende lang tid. Dampen var ikke en overlegen teknologi, der fejede al modstand til side med et håndslag. Det tog 120 år fra det første dampskib i dansk farvand, til at det sidste sejlskib i handelsflåden fik ilagt motor. Det fortæller os, at omstillinger tager voldsomt lang tid – og at modstand først bliver overvundet, når resultaterne taler for sig selv.

 

Bogen udgives af Gads Forlag og er på 303 sider. Den koster 330 kr.