Ode til danseglæden

AF BETH LEHNER

Det behøver ikke at ligne Vild med Dans, men når det går rigtig godt, så er det sådan, det føles – uanset hvem man danser med.

For det handler ikke om at vise, hvor dygtig man er eller hvor mange komplicerede trin og figurer man kan huske eller finde ud af, men om at finde en fælles form og fælles fodslag parterne imellem. Vi lærer at kigge på hinanden, når vi danser og ikke på alle de andre – det må evt. selvvalgte bænkevarmere stå for, dvs. de, der har sat sig for at få sig en lille pause, inden de bliver trukket ud på dansegulvet igen.

Der byttes partner på livet løs og nogle gange er det en del af legen, at den ene part trygt lader sig føre med lukkede øjne. Når det går bedst, svæver man fra favn til favn og prøver måske at gætte, hvem man nu danser med.

For dans viser sig ikke kun at være motion for kroppen – men også for glæden.

Nogle har været med i Dansfor2 siden nuværende næstformand i Egense Forsamlingshus, Susanne Riber, startede et hold for 20 år siden. Underviser skulle selvfølgelig være René Clausen, for inspirationen kom fra hans dansekurser i Balladen på Thurø.

René Clausen bruger sine erfaringer fra sin uddannelse cand.scient. i Idræt og Sundhed og sit arbejde i Langelands Kommune med at få folk til at udfolde sig kropsligt. Han har f.eks. fået unge til at danse i vand….

Man kan måske heller ikke helt se bort fra, at hans mor var så klog at sende ham på danseskole fra han var 2 ½ år gammel. Det har vi glæde af nu, når han spjætter livsglad rundt på dansegulvet som en kalv på græs.

Det smitter
Noget af det vigtige vi har lært og stadig lærer hinanden er, hvor meget nemmere det bliver at danse sammen, når man holder ordentligt om hinanden. Et fast tag med den afstand, der passer begge parter og rent praktisk gør det muligt at føre sin partner – ikke at skubbe partneren rundt som en sæk kartofler på en trillebør, men som en galant person, der åbner en dør og venligt viser vejen til næste trin.

Det forudsætter selvfølgelig, at partneren lader sig føre – ikke nogen helt let øvelse, har flere af os opdaget.

At bytte partner kan godt føles grænseoverskridende i starten, for mange har måske netop valgt at gå til dans for at lære at danse med sin egen partner. Men det har vist sig at partnerbytte både er godt for læringen, men også for parforholdet, for de rettelser, man i en presset situation kunne forfalde til at give sin ægtefælle, kunne man ikke drømme om at give ”en fremmed”.

Gennem årene har vi fået traditioner, som f.eks. vores afdansningsbal med både indmarch, Renés tale med udvalgte tekster fra kendte dansepædagoger, fællesspisning, festdanse, masser af dans til forskellig musik og gerne både et efterfølgende enten sommer eller vinterbal, hvor vi kan invitere og byde venner og tidligere medlemmer af foreningen op til dans.

Foto: Privatfoto