Nye billeder fra Vejlen
AF MARTIN RAMSGAARD
I næsten ti år har Britta Kristensen ikke malet et billede. Hun har især haft travlt med andre ting. Især at skrive bøger om følelser og ligeværd, holde foredrag og være terapeut. Der er ikke så mange, der har opdaget det, for hun har haft et pænt lager af sine gamle fuglebilleder, når folk har kigget forbi eller der har været “Åbne Døre” hos kunstnerne på Tåsinge. Nu er hun i fuld gang med maleriet igen.Men lærreder, pensler og akrylfarver er skiftet ud med en iPad. Det er digitalt. Billederne opstår på skærmen foran hende, og hun er vildt begejstret.
– Jeg synes, det er fantastisk. Det er et perfekt medie til det, jeg gerne vil lave, – og det gode er, at jeg ikke skal rydde op bagefter, siger hun.
Britta Kristensen og Peter Brusendorff bor i et lille stråtækt hus i skovbrynet ved Vornæs Skoven, hvor de har udsigt over Vejlen fra bunden af deres eventyrlige have. Stedet har været rammen om begges kunst i mange år, dog mest for Britta Kristensen, der i mange år har malet fuglene i Vejlen, der omgiver huset. Når man ser hendes billeder, tænker de fleste, nå ja, dem.
– Jeg maler stadig fugle. Men de er jo lidt bøvlede, for man er nødt til at male efter et fotografi. De holder jo ikke stille i luften. Men nu maler jeg alting omkring mig på iPad´en, fordi det er nemt, og fordi jeg kan. Faktisk er det helt hyggeligt ikke kun at male fugle, siger hun.
Her i de kolde måneder har iPad`en også den fordel, at hun kan sidde i varmen foran kakkelovnen og arbejde. Hun skal ikke udenfor og ned i det kolde atelier i haven.
Fra skærm til papir
Selvom ideerne flyder frit fra Britta Kristensens hoved, ud gennem fingrene og ned på iPad`en, så bliver det til gengæld mere indviklet, når det fra skærmen skal blive til et fysisk billede på papir. Britta Kristensen har brugt meget tid på at finde ud af, hvordan billederne skal trykkes, på hvilket papir og hvilke rammer, de skal sidde i.
– Når jeg maler akryl, hænger jeg jo bare billedet op på et søm. Her er et kæmpestort efterarbejde, siger hun.
Billederne bliver trykt på en superavanceret kopimaskine, et såkaldt Gliclee-print, hvor der er tolv farvepatroner. Også papiret har hun nørdet to måneder med, inden hun bestemte sig for 260 gram hundedyrt bomuldspapir, som hun beskriver det.
– Jeg kan blive utrolig nørdet med den slags og bruge ekstremt meget tid på det. Rammerne har jeg fundet på loppemarkeder og passet til, så alle tryk sidder faktisk i en unik ramme, siger hun.
Britta Kristensen begyndte på hele processen i januar, og først nu er hun klar til at vise sine billeder. Der er trykt omkring 20 forskellige billeder, der kan ses i galleriet ved Vejlen.
Billedet bliver malet på en skærm, og indtil det bliver trykt på papir, er det hele digitalt. Det leder de fleste hen til det næste spørgsmål; kan man ikke bare få det meget omtalte AI – altså kunstig intelligens – til at lave billedet meget nemmere? Men det har hun allerede svar på.
– Jeg gør ikke det her, fordi jeg skal have et billede. Jeg gør det, fordi det er sjovt at lave. Hele processen er jo lavet i hånden, og det er vigtigt for mig, siger hun.
Selvom mediet er et andet, er det stadig livet i huset ved Vejlen i skovbrynet til Vornæsskoven, der er omdrejningspunktet for hendes kunst. Og selvom hun og Peter Brusendorff bor midt mellem fuglende og den skønneste natur, som Tåsinge kan byde på, så har andre motiver altså sneget sig ind i hendes motivverden.
De nye billeder kan ses i december måned i Cafe Rouge i Svendborg. Ellers holder Britta Kristensen åbnet i sit galleri på Søren Lolksvej 30 den første søndag hver måned.
Foto: Martin Ramsgaard
