Malermester med mere
ANNONCE

AF CHRISTIAN DAN JENSEN
Man siger, at maling skaber nyt liv i både rum og stemning. Og der er noget om snakken, hvis man spørger Malermester Flemming Larsen fra Skårup. Sammen med sine seks malersvende og to lærlinge, giver de hver dag nyt liv til falmede vægge og lofter, facader, døre og vinduer på hele Sydfyn – både i hjemmet og på arbejdspladsen.
Isolerende glasfilt
Det er primært klassiske maler- og spartelopgaver som virksomheden udfører, og så er de gode til at tapetsere – også de mere krævende opgaver, hvor tapetet har mønstre eller andet der skal fremstå flot. Opsætning af isolerende glasfilt er også en af de specialopgaver som malervirksomheden fra Skårup udfører.
– Man reducerer varmeforbruget og hæver vægtemperaturen med to grader og rumtemperaturen med tre grader, ved at isolere kolde ydervægge med en specialfilt der hedder KlimaTec. Der monteres stadig en del forsatsvægge som ofte er 5-15 cm. i tykkelse hvilket reducerer gulvarealet – især i små rum. Det gør den isolerende glasfilt KlimaTec ikke, så det er et godt alternativ, forklarer Flemming Larsen.
Gamle haller får nyt liv
Flemming Larsen startede sin malervirksomhed i 2017. I dag er de otte medarbejdere, hvor en fjerdedel af dem er lærlinge. ’Det er vigtigt for at sikre faget i fremtiden’, siger Flemming Larsen som udover de klassiske maleropgaver godt kan lide specialopgaverne. Som for eksempel at opsætte stuk eller sprøjtemale trapetzplader, som dem man ser i haller og værksteder.
– Vi har udstyret til at kunne sprøjtemale med en vandbaseret rustbeskyttelse som giver en fremragende rustbeskyttelse, selv under svære forhold. Det er yderst elastisk uden revner eller afskalning. Og samtidig beskytter det bolte, møtrikker og samlinger, siger Flemming Larsen og fremhæver at det samtidig giver en bygning af trapezplader et frisk look efter malerarbejdet.
– Og så er det samtidig mere bæredygtigt end at skulle udskifte trapetzpladerne f.eks. hvis de er begyndt at ruste, tilføjer han.
New York’er gulv
Er man på udkig efter et nyt gulv med et råt og moderne betonudtryk, så har Flemming Larsen specialiceret sig i at arbejde med silkecement. Produktet er ligesom mikrocement, men er akrylbaseret og således vandafvisende i alle lag, hvor mikrocement kun er vandafvisende i det øverste lag af cementen.
– Opgaver med at vådrumssikre gulve med silkecement har vi en del af. Det er et utroligt fleksibelt produkt, hvor man også kan spartle det over fliser og vinylgulve, så man ikke behøver at brække det gamle gulv op, fortæller Flemming Larsen som slutter med at nævne, at virksomheden var nomineret til Årets Håndværker 2025.
– Vi vandt ikke prisen i år – men forsøger naturligvis igen til næste år, lyder det fra malermesteren.
Foto: Christian Dan Jensen







