Må jeg være med på dit hold?
AF CHARLOTTE GALLINA
Jeg hører tit talen om, at både den ene og den anden er dårlig til at spørge om hjælp, men måske er problemet slet ikke, at vi ikke tør spørge om hjælp, men at vi ikke ved, hvad vi har brug for hjælp til?
”Må jeg være med på dit hold?” skrev min ven Norma til mig forleden.
Hvilket hold? tænkte jeg og blev ikke meget klogere af de efterfølgende beskeder, der i lind strøm og glæde gled hen over displayet på min telefon. Derfor lavede jeg et gammeldags telefonopkald til Norma og spurgte med et smil:
”Er det mit fodboldhold, du gerne vil være med på? – eller hvad er det for et hold, du taler om?”
Hun grinte og forklarede: ”Jeg vil gerne tilbyde dig min hjælp, da jeg kan høre og se på alt det, du har gang i, og det du siger, at du har brug for mig og det, jeg kan?”
Mange tak for tilbuddet, sagde jeg, for det lød i mine ører som en stor gave, selvom jeg ikke lige i sekundet kunne se, hvad det var, jeg havde brug for hjælp til.
Norma er et varmt og sprudlende menneske med mange kompetencer, et stort hjerte, skarpt sind og et godt øje for mennesker, så jeg var helt klar over, at jeg skulle give hendes omvendte rækken ud min fulde opmærksomhed.
Det blev til en længere samtale om at række ud og at tilbyde sin hjælp uopfordret – OG ikke mindst; at være afklaret om at have brug for hjælp, så man kan sige ja tak, når hjælpen tilbydes, hvilket vi blev enige om i den grad er en undervurderet sag blandt menneskeheden.
Selvom jeg kender Norma og ved, at hun kan alt og bidrager med meget, så var det i det øjeblik ikke klart for mig, hvad hun kunne hjælpe mig med.
Nu har jeg mentalt oprettet et Charlotte-Hold og min ven med flere er med på holdet i selskab med min nye bevidsthed om at mere være obs på; HOV!?! – lige her kunne jeg da godt have brug for noget hjælp. For Norma har ret, jeg har gang i meget, og der er mange gange, mange ting, mange situationer, hvor jeg kunne bruge hjælp – især mens jeg hjælper nogle andre.
Hvem har du på dit hold?
Og hvis hold er du på?
