Kulturbio i Bio Langeland
Foredrag i naturvidenskab på det store lærred i Bio Langeland
AF CHRISTIAN DAN JENSEN
Bio Langeland er meget mere end film og popcorn. På det store lærred i salen kan man også opleve naturvidenskabelige foredrag streamet fra Aarhus Universitet. Og der er masser af viden om forskellige emner at få med hjem.
– Vi har foredrag den 11.marts om udforskningen af Grønland – før og nu, og den 25.marts vil man kunne opleve professor i neuroscience for Klinisk Medicin, Morten Kringelbach, fortælle hvordan ny hjerneforskning viser, at natur, sociale relationer, musik og mad fører til en gentagen cyklus af begær og nydelse – og hvordan vi finder mening med livet, fortæller Signe Madsen, som er næstformand i Langelands Biografforeningen.
Læs mere om de mange spændende foredrag i Bio Langeland her.