Knud vil styrke sundhed for din mave, din have og landbruget
AF MICHAEL GRUBE – Den Lille Avis SYDFYN
Som overskriften antyder, er ambitionerne ganske store.
Dem, der kender Knud Dencker-Jensen i Stågerup ved også, at han er mand for at være med til at udvikle og realisere løsninger på nogle af de udfordringer, vi har – ikke mindst i forhold til miljøet.
Han har i mange år arbejdet med bl.a. orkanhvirvler og mikroorganismer med internationale samarbejdspartnere og projekter i for eksempel Norge, Tyskland, Italien, Canada og Japan – og naturligvis med projekter i hele Danmark.
Det gælder både i forhold til at hjælpe mennesker med helbredsproblemer, hvor mikroorganismer kan styrke sundheden, og i forhold til bl.a. kvægbesætninger med sygdom, hønseavl, planteavl, haveejere, fodboldstadions, hvor græsset skal hjælpes på vej og sørensning af søer, der har det skidt.
Åbent Hus for alle interesserede
Den Lille Avis SYDFYN har været på besøg hos Knud Dencker-Jensen og døtrene Heidi Dencker-Jensen og Jette Lollesgaard på familieslægtsgården Staagerup Kildegaard.
Anledningen er, at de lørdag den 1. juni 2024 holder Åbent Hus for alle interesserede, da der i en ny længe på garden er etableret et udviklingslaboratorium, som man kan opleve.
Knud Dencker-Jensen og samarbejdspartnere vil på dagen vise og forklare nogle af de processer, der kan hjælpe både mennesker, dyr og planter – og miljøet i det hele taget.
Det gælder for eksempel Biofedora til mennesker og BiosaHerb til haver og landbrug. Knud, Dencker-Jensen’s nevø Peder Navne vil også demonstrere, hvordan man laver plantekul “black carbon” i en Kontikibrænder.
Knud Dencker-Jensen og hans døtre Heidi Dencker-Jensen og Jette Lollesgaard glæder sig til Åbent Hus lørdag d. 1. juni kl. 10-16 i Stågerup.
Tag din egen dunk med – få fem liter gratis
Der er også mulighed for at opleve den idylliske have ved Kildegaarden, hvor planterne selvfølgelig nyder godt af jævnligt at få BiosaHerb.
I haven forklarer Heidi Dencker-Jensen, der står for forstøvning med BiosaHerb i bedste “Ghostbuster-stil”:
– Det er nogle gange svært at forklare – vi gør det bare, fordi det virker – og det er ikke giftigt.
På Åbent Hus dagen tilbyder de 5 liter gratis BiosaHerb til alle, der selv tager en dunk med, og så kan man selv opleve effekterne hjemme privat i haven eller andre steder, inden man sikkert får lyst til at investere i lidt mere, forklarer Heidi Dencker-Jensen.
Smagsprøver på Biofedora
På dagen vil der også være smagsprøver på Biofedora, der fås i Birk, Blåbær, Havtorn, Hyldeblomst og Naturel.
– Vores familie har gode erfaringer med at tage en Biofedora kur, inden vi ta’r til varmere himmelstrøg, så får vi ikke problemer med maven, siger Jette Lollesgaard, og Knud Dencker-Jensen supplerer:
– Hvorfor fylde sig med medicin, når man kan fylde sig med natur?
Heidi og Jettes børn er også glade for det:
– Det er en god urtedram at tage om morgenen. Vores børn kalder det en “morfarsnaps”.
Vi har selvfølgelig et ekstraordinært godt tilbud på flasker med Biofedora på dagen, så flere kan få glæde af det, siger Knud Dencker-Jensen, der håber, at mange vil lægge vejen forbi gården og det nye udviklingslaboratorium på Stågerupvej 50 lørdag d. 1. juni kl. 10-16.
Han slutter af med at citere professor Higa fra Okinava i Japan:
”Mikroorganismer findes overalt i naturen. Man kan dele mikroorganismerne i tre grupper: De “gode”, de “onde” og de “ligeglade” – og så kan man lokke de ligeglade over til de gode med lidt sukker. Så står der “2 mod 1” – og det kender man betydningen af i enhver børnehave.
Læs mere på www.biofedora.com