Geopark skal være en turistmagnet

Syv års arbejde kulminerede den 27. marts med, at det Sydfynske Øhav blev udråbt til at være en af UNESCOs Geoparker.
FOTO - Geopark

AF MARTIN RAMSGAARD

 

Langelandtidende.dk har har spurgt Langelands turistchef, Jane Marie Jegind, hvordan Langeland skal bruge GeoPark-prædikatet og hvad det betyder for øen.

 

Der er blevet investeret rigtigt meget fra de fire sydfynske kommuner i Geoparken. Hvor meget har Langeland spyttet i kassen

 

 – Vi betaler knap 400.000 kroner om året til det fælles sekretariat, og der betaler alle kommunerne efter størrelse. Med ud over det, så har vi jo medarbejdere, der er med til at løfte i dagligdagen og som er med i diverse arbejdsgrupper. Vi har lige holdt Geopark-dage, der har været en masse frivillige, der har været involveret i arrangementerne, museerne er inde over, og vi har lige fået LAG-midler til at understøtte arbejdet. Det er mange bække små, så det er svært at sige præcist hvor mange ressourcer – men mange.

 

I havde brugt syv år på en ordentlig moppedreng af en ansøgning. Hvordan var det så, da det lykkedes?

 

Jamen, det var faktisk lidt surrealistisk. Vi var samlet alle sammen på Stella Maris (et hotel i Svendborg), og på en skærm fulgte vi med i UNESCO´s bestyrelsesmøde, og lige pludselig bankede formanden i bordet og sagde, at nu var det hele besluttet. Vi kiggede på hinanden og tænkte, er vi så Geopark eller hvad? Og ja, det var det heldigvis. Og jeg vil gerne rose både de frivillige, alle de offentlig ansatte og Geopark-sekretariatet, der har knoklet i så mange år. Det har ikke været let, men det lykkedes.

 

Det er jo før din tid, men hvad var begrundelsen for at starte på projektet for syv år siden?
Hvad var tankerne bag, og hvad skulle det bruges til?

 

 – Vi har noget, der er helt særligt og helt specielt her i det sydfynske, nemlig vores øhav. Det er vist også første gang, at UNESCO har udpeget en geopark, der er mere vand end land. Det landskab vi har, der er formet af istiden. og hvordan det landskab har formet menneskene, der bor her, har en stor betydning. Samtidig vil vi gerne fastholde, at vi er en befolkning hernede, som er i balance og som kan udvikle sig. Men afsættet var at passe på vores særlige geologi, natur og kulturarv. Så det er både for at tiltrække turister og investeringer, men også for at skabe gode rammer for det gode liv hernede. Lokalbefolkningen er også en del af at være en geopark.

 

Langeland har jo brug for økonomi og arbejdspladser. Hvordan Geoparken udnyttet i forhold til, at øen skal tjene penge?

 

Der er ingen tvivl om, at det at have fået en UNESCO-certificering er et fantastisk flot stempel, lidt som en guldmedalje. Der er på verdensplan en rigtig stor Geopark-turisme, altså mennesker der planlægger deres ferie efter at komme rundt og besøge Geoparker. Så vi har skabt et grundlag for endnu flere turister. Samtidig passer det jo også godt ind i vores Shores-projekt med at gøre kysten mere attraktiv, og på den måde få flere turister. Flere turister betyder mere omsætning og et grundlag for arbejdspladser, men vi har også fokus på at tiltrække turister uden for højsæsonen, så vi kan skabe arbejdspladser året rundt. Fra nu af og indtil et godt stykke efter sommeren løber folk på Langeland rigtigt stærkt. Hvis vi tæller det hele med, har vi nok en million overnatninger om året, så der er nogen, der løber rigtigt stærkt i sæsonen. Men drømmen er, at få skabt flere helårsarbejdspladser, så flere også vil bosætte sig på øen.

 

Men naturen koster jo ikke noget? Der er jo ikke nogen billetindtægter, bare fordi det er flot natur.

 

Næ, men de besøgende skal jo have et sted at sove og noget at spise, og de fleste vil jo også gerne lægge nogle penge. Vi har jo også Medicinhaverne og Langelandsfortet. Der kan også være guidede ture, sanketure, kurser i kite- og windsurfing, og så arbejder vi lige nu med camps, hvor man kan være med til at genoprette naturen og for eksempel være med til at plante ålegræs. Vi har også et hav af musikfestivaler og over 50 arrangementer alene i år. Men vi skal også have fokus på beskyttelse, for her er dejligt, men vi skal huske at passe på det. Men det er rigtigt at dem der kører ned og ser de vilde heste og har en madkurv med, de lægger jo ikke nogen penge, men forhåbentlig får de lyst til at komme igen. Men det er rigtigt, man kommer langt for pengene på Langeland, men så håber vi bare, at de bruger lidt mere.

 

Hvis du nu ser 10 år frem, hvilken rolle spiller geoparken så for Langeland?

 

Der er geoparken helt central i den måde vi tænker samhørighed på. Folk ude i verden er blevet opmærksom på destinationen Det Sydfynske Øhav som turiststed. Når man nævner Geopark Det Sydfynske Øhav, skulle der gerne ringe en klokke. Og det kommer til at smitte af på alle fire kommuner. Når de kommer herned, skal de også tage færgen til Ærø og en besøgende på Egeskov skal også forbi herned. En turist til Geoparken, skal være en turist til os alle sammen.

 

– Vi har skabt et grundlag for endnu flere turister med UNESCO-certificering, udtaler Langelands turistchef, Jane Marie Jegind til langelandtidende.dk

 

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Post comment