Gadebelysningen i ”Gammel Stenstrup”

AF ERIK CHRISTENSEN

Den første gadebelysning i Stenstrup ”så dagens lys” i 1902, hvor en kreds af beboere enedes om at stifte et selskab med det formål at opsætte lygter i ”Gammel Stenstrup”, hvilket ville sige ved Præstegården og den del af byen beliggende langs landevejen Svendborg-Assens. ”Ny Stenstrup”, hvilken var omtalen af de nytilkommende huse på Stationsvej, var ikke med i deres planer.

Lokalhistorisk Arkiv er indehaver af Selskabets første forhandlingsprotokol fra år 1902, hvor personkredsen bag Selskabet og dets planer fremgår. Således står skrevet:

”D. 2. november d.å. (1902) afholdtes et møde i Stenstrup Skole for at drøfte Belysningssagen for Stenstrup By. Det vedtoges at danne et Selskab for Fremme af nævnte Sag og at lade udarbejde Vedtægter for Selskabet. Ligeledes vedtoges det at anskaffe 6 Lygter og at anbringe de 5 af disse langs Landevejen og den 6. ved Præstens Have, mod at Gaardejer K. Nielsen og Jørgen Andersen, Stenstrup Mark, forpligtigede sig til på et Konsortiums Vegne ene at have alle de med dem Lygteanskaffelser og Vedligeholdelse og Pasning forbundne Omkostninger.

Der foretoges Valg af et foreløbig Udvalg til at ordne Sagen. Valgt blev: Lærer Boye, Stenstrup; Skrædder K. Pedersen; Læge Rosengreen; Maler H.C. Ludolphsen; Teglværksforpagter A.P. Andersen, Petersminde. Til at foretage Købet af de omhandlede 6 Lygter valgtes: Lærer Boye og Maler H.P. Ludolphsen. Det vedtoges, at Selskabets samtlige Medlemmer er solidarisk ansvarlige over for alle Selskabets Forpligtigelser, kun 1 af Medlemmernes Forpligtigelser gælder mindst 5 Aar fra 1. november d.å. at regne samt at inddele Medlemmerne i tre Betalingsklasser 1.-2.-3., alt som anført i forannævnte Vedtægter.”

På ovenstående foto ses en petroleumslygte på hjørnet af Landevejen og Vinkelvej. I baggrunden ses Den Gamle Kro. Her residerede Høker Adam Poulsen, der også havde et bageri i ejendommen. Denne Adam Poulsen havde i 1876 bygget Gæstgiveri ved den nye Stenstrup Station. Overfor kroen boede Maler Peder Ludolph, og for enden af vejen boede Dyrlæge Laub Nielsen. Foto 1904.

Den 22. november 1902 afholder Selskabet sin første generalforsamling for Stenstrup Belysningsselskab, hvor lærer Jens Christian Boye vælges som formand. Den øvrige bestyrelse udgøres af Læge Rosengreen og forvalter A.P. Andersen. Ifølge de nye vedtægter anskaffes et passende antal petroleumslygter langs landevejen. Ifølge en udarbejdet liste anført med navns nævnelse og deres underskrift udgøres Selskabet af 28 medlemmer ved stiftelsen.

Det første år udgør medlemsindskud og betalinger kr. 124,34, omkostninger kr. 110,47, og overskuddet på kr. 13,87 overføres til kommende års indtægter. I de følgende år ses der faldende indtægter og stigende omkostninger, og efter vinteren 1907 er der oparbejdet en gæld på kr. 18,34. Her ophører den egentlige regnskabsføring, og fra 1908 er ”Gammel Stenstrup” blevet mørkelagt. Gadebelysning med petroleumslamper fik altså kun en levetid på 5 år.

Den 19. oktober 1909 gøres kassen op. Lærer Boye indfrier Selskabets gæld, imod at han overtager alle lygter, og lygtetænder afregnes med kr. 15,-. Der er ikke tale om en egentlig konkurs, men snarere en kreditorordning med tab for disse til følge.

På dette tidspunkt var opførelsen af det nye elektricitetsværk sat i gang, og med sin placering midtvejs på vej til stationen kom ”Ny Stenstrup” snart i fokus.

“Ny Stenstrup” ca. 1920 – Ved elmasten ligger telefoncentralen.

Lysere tider i Stenstrup
H.C. Ørsted opdagede i 1820 elektromagnetismen, og denne opdagelse er baggrunden for, at vi senere fik elværker og elektricitet overalt i samfundet. De første elværker i Danmark blev etableret i de store byer i slut-1880’erne, og snart i årene derefter opførtes elværker overalt i landet. I Stenstrup og Vester Skerninge tog en kreds af borgere i 1909 beslutning om at oprette et selskab for etablering af et elværk, og i 1910 var det en realitet. Det gav nye muligheder for lokalsamfundet, og mange småhåndværkere så en industriel fremtid for sig.

Således også for Carl Frederik Jensen og hustru Marie, der i 1902 havde bygget hus med værksted på Stationsvej i Stenstrup og nu nedsatte sig som snedkermester. Hurtigt havde han fået gang i produktionen af enkeltmøbler og ligkister, og al forarbejdning af træ var håndarbejde. Medarbejderstaben var snart på 4 mand. Beboelse med værksted lå endvidere i nærheden af det nyanlagte elværk, så han blev en af de første aftagere af elkraft. Han var en fremsynet mand og anskaffede sig snart maskiner til opskæring og forarbejdning. Selv har han udtalt: ”Elektriciteten blev de første 3-4 aar ikke ført saa langt ud som til Hundtofte, hvor snedkerfirmaet P. Olsen Sibast var bleven startet, man savnede maskinerne, saa kunne jeg lave alt maskinarbejdet. Det var udelukkende møbelarbejde.

Behovet for gadebelysning i byen var til stede, og for at få en startkapital blev flere populære aktiviteter afholdt. Det var borgerne i ”Ny Stenstrup”, der om sommeren afholdt præmieskydning og om vinteren andespil på Gæstgivergården. Her var gode penge at tjene – det første år 113 kr. – og med nogle forudbetalte medlemsbidrag havde man i 1910 oparbejdet en startkapital på 482,64 kr.

Af regnskabet for 1910-11 fremgår det, at anlægget for elektrisk gadebelysning med 10 lygter ville andrage 300 kr., hvoraf halvdelen skulle betales i det første år og resten året efter. Torsdag den 12. oktober 1911 blev der afholdt en stiftende generalforsamling, og den valgte bestyrelse bestod af handelsgartner Alfred Kaae, fotograf Skov, Axel Nielsen, Peder Jørgensen og Martin Larsen. Som revisorer blev uddeler Jensen Vig og manufakturhandler H. Jensen valgt.

Det blev vedtaget at kalde foreningen: Stenstrup Gadebelysning.

Stemningsbillede fra “Gl. Stenstrup” gadebillede ca. 1930

At der var opstået et vist misforhold mellem det gamle og nye Stenstrup kom til udtryk, inden de nye love/vedtægter skulle formuleres. Således forelå der et andragende fra Gl. Stenstrup forud for generalforsamlingen i oktober 1913 om et tilskud. Bestyrelsen vedtog at yde 75 kr. imod et årligt bidrag på 8 kr. pr. lampe og ellers indgå i selskabet med de samme rettigheder og forpligtelser som dette. Således blev der i foreningen Stenstrup Gadebelysnings vedtægter i § 5 indføjet:

“I Tilfælde af at Beboerne i Stenstrup By ikke opfylder deres Forpligtigelser i flg. § 4, forbeholder Stationsvejens Beboere sig Ret til at gøre Udlæg i Materialet for det Beløb, som de har ydet til Hjælp til Opstillingen, i alt 75 kr.”
Vedtaget på generalforsamlingen den 20. oktober 1913.

Indtil og med 1916 blev der ført selvstændige lister over medlems- og bidragydere for Stationsvejen og Landevejen/Stenstrup By, senere også for vejen ud til ”Bødkerbakken”.

Snart derefter udvidedes antallet af lamper. Nye lamper blev således opsat på strækningen fra gårdmand Christen Hansen til Rødmevejen og til Lille Løjtved.

1. Verdenskrig fik også indflydelse på gadelyset. Man ser af regnskabet, at strømforbruget i 1918 kun udgjorde 10 % af forbruget i de øvrige krigsår, og at der i dette år skete en forhøjelse af strømprisen. Der var mangel på kul, og tørv steg meget i pris. Det vides, at mekaniker Christian Rasmussen opstillede en vindmølle i sin baghave, og møllen leverede strøm til elværket som nødhjælp.

Efter krigen faldt der dog snart ro over gemytterne mellem den gamle og nye bydel. Stenstrup Gadebelysning eksisterede som en medlemsforening indtil 1962, hvorefter foreningen efter ansøgning overdrog foretagendet til Stenstrup Kommune.

Kilder: Forhandlings- og regnskabsprotokoller samt fotos er fra Arkivet.

Foto: Egebjerg Lokalhistoriske Forening og Arkiv