Fra Vemmenæs til Tokyo
AF MARTIN RAMSGAARD
Når dette nummer af TØSINGEN er blevet delt rundt i brevkasserne, er Jesper Hertz netop vendt hjem til huset i Vemmenæs efter en lang flyvetur fra den anden side af kloden. Her har han lige har spillet syv koncerter sammen med de japanske musikere, han indspillede pladen “Shizuka” med sidste år.
– Kontrasten fra Tokyo til Vemmenæs kan næsten ikke blive større. Tokyo er en vild og meget moderne kæmpeby. Men sådan en kontrast kan jo også noget, siger han.
Jesper Hertz japanske eventyr startede ved et tilfælde. Han havde mødt og hørt mange dygtige japanske musikere spille i New York, og var egentlig bare nysgerrig efter, hvad der skete i Japan på jazzområdet.
– Jeg tænkte, om der mon var en særlig japansk lyd, ligesom vi her i Norden har nordisk jazz. Men jeg kunne ikke rigtigt finde noget, for det hele er jo skrevet med japanske skrifttegn. Så fandt jeg nogle navne på nogle af jazzklubbernes hjemmesider, hvis de var på engelsk. De navne kunne jeg så søge på, men det var ikke rigtigt godt, fortæller Jesper Hertz.
Jesper Hertz ved mixerepulten i studiet sammen med musikerne til indspilningen af pladen “Shizuka”
(Foto: Martin Ramsgaard)
Han skrev så til nogle japanske jazzmusikere via de sociale medier, og én svarede tilbage; bassisten Minoru Yoshiki, en professionel musiker, der spillede i de mange små jazzklubber, der er spredt ud over storbyen med næsten 40 millioner indbyggere, hvis man altså tæller forstæderne med.
– Minoru kunne kommunikere nogenlunde på engelsk, og det endte med, at vi sendte musik til hinanden. Vi blev sådan en slags pennevenner, siger Jesper Hertz.
Afsted til Japan
De skrev også frem og tilbage om, at det da kunne være sjovt at spille sammen og lave nogle koncerter med begges musik, som de syntes passede godt sammen. Det blev ikke ved snakken, for pludselig havde Minoru Yoshiki arrangeret tre koncerter i Tokyo, og så måtte Jesper Hertz have fri fra sit arbejde på Musikefterskolen i Humble og i gang med at søge visum.
– Det var i 2022 lige efter corona, så det var ekstremt bøvlet og et kæmpe arbejde at få lov til at komme derover, men det lykkedes til sidst, og det var vildt sjovt og der var god kemi fra starten, husker han.
De to spillede tre koncerter sammen med saxofonisten Shuji Morita og trommeslageren Naoki Takahashi, men Jesper Hertz havde også tid til at være lidt turist.
– Japan er et vildt fascinerende land. Alting er mærkeligt og anderledes. Det er super tjekket og meget moderne, og samtidig er det meget gammeldags nedenunder det hele. Og spredt ud over hele den store by ligger der en masse små jazzklubber med levende musik. Nogle af dem er nærmest bare en dagligstue, og der er en virkelig god stemning, fortæller Jesper Hertz.
Jesper Hertz fandt aldrig en speciel japansk jazzlyd, det lyder meget amerikansk når de spiller. Til gengæld synes japanerne, at Jesper Hertz spillede meget anderledes, nemlig nordisk og luftigt.
Afsted igen
De fire musikere faldt så godt i hak, at Jesper Hertz måtte af sted igen sidste år. Denne gang spillede de seks koncerter, og igen blev musikken taget godt imod i Tokyos jazzklubber.
– Vi havde snakket lidt om i forvejen, at det kunne være sjovt, at indspille vores musik, og så havde Minoru Yoshiki selvfølgelig booket et studie – super tjekket og super dyrt, og med et rigtigt godt flygel – så min sidste dag i Tokyo foregik i studiet, hvor vi indspillede “Shizuka”, fortæller Jesper Hertz.
Selvom pladen har ligget på musikplatformene, som for eksempel Spotify, et stykke tid, så er den nu blevet præsenteret i Japan med en lille tourné. I alt syv koncerter skulle de spille denne gang i Tokyo-området med en lille afstikker til byen Mito.
– Jeg glæder mig, for denne gang er der flere, der kender os. Pladen har fået god omtale i pressen – også i den japanske pendant til DR, nemlig NHK – og en hel masse jazzmedier. Det bliver vildt sjovt, siger Jesper Hertz.
Med en storby som Tokyo, hvor der bor næsten 40 millioner mennesker, og hvor der er et hav af små og store jazzklubber, kunne Jesper Hertz måske godt flytte til Japan og leve af kun at spille sin musik.
– Jeg har tænkt tanken, og det kunne da være fedt ikke at skulle lave andet end at spille hver dag. Det var jo det, jeg drømte om engang. Men jeg er altså glad for at bo, hvor jeg bor i Vemmenæs, og så kan jeg jo altid tage en uge i Japan i ny og næ, hvis jeg kan få fri fra musikefterskolen, funderer han.
Hvis man gerne vil høre musikken, som nu med meget små skridt er ved at indtage Japan, så kan man finde den på Spotify eller de andre musikktjenester. Der kan man også finde de fire andre album, hvor Jesper Hertz har indspillet sin musik med forskellige konstellationer af danske musikere.
Foto: Martin Ramsgaard