Folk For Folk er nået til sidste koncert i dette forår

AF JENS HOLGERSEN
Vi slutter af med et brag. For når to musikalske sjæle finder sammen, kan det resultere i ren magi. Det beviste det engelsk-irske musikerpar Jane Clark og Shane Donnelly for 25 år siden, da en tilfældig jam-session på en irsk pub forenede dem. Det er denne kemi og lethed i musikken, som duoen Jane & Shane bringer til Svendborg den 13. maj. Fejringen af deres fælles sølvjubilæum kommer ikke alene; de ledsages af højtprofilerede musikere: bassist Troels Skjærbæk, perkussionist Rune Olesen og trommeslager Mads Andersen. Folk For Folk præsenterer en aften fyldt med livfuld folkemusik, hvor publikum inviteres ind i Jane & Shane’s verden, hvor violin, guitar og hjertevarm harmoni hersker. Nils Hausgaard har sagt det klart: “De er sjældne. Tak for dem.” Gå ikke glip af denne enestående mulighed for at opleve Jane & Shane med band.
JANE & SHANE med band (UK, IRL)
13.maj kl. 20 i Borgerforeningen, Ramsherred.
Du kan købe rabatbilletter på linket nedenfor. Husk, at du skal være medlem på dagen for koncerten!
Entré: 195/250
Køb billet her
Dette er et samarbejde mellem Folk For Folk og Borgerforeningen.