Elvis aften på Efes i Rudkøbing

AF CHRISTIAN DAN JENSEN
Efes i Rudkøbing præsenterer en lang række koncerter hen over sommeren, hvor man bl.a. kan opleve Blues aften med Maja & Klaus and the Dream Chasers den 25.april og jazz-aften med Les Trois den 2.maj.
Den 23.maj bliver et sandt mekka for det glade Elvis publikum, når ELVIS Bandet giver koncert på Efes. Det er et lukket arrangement, hvor man skal være opmærksom på at koncerten med ELVIS Bandet kl.20 koster 150 kr. som betales separat på MobilePay 61 73 70 60. Ønsker man at spise inden koncerten er der mulighed for at bestille bord og nyde en ’Elvis aften Menu’ til 249 kr. Menuen og booking af bord bestilles hos Efes på tlf. 62 51 22 23
Elvis aften Menu
Hovedret: Husets burger. Hakkebøf af kalvekød, salat, tomat, syltede agurker, løg og salsa.
Serveres med gourmet pommes og husets dressing
Dessert: Pandekage med is, syltetøj, flødeskum og chokoladesauce.
Sprød rock’n’roll
ELVIS Bandet er et yderst velspillende og underholdende orkester af sydfynske musikere med hjertet på rette sted i amerikansk blues, country og rock’n’roll musik. De fortolker Elvis Presley centreret i perioden fra ’68 og starten af 70’erne – og naturligvis med en perlerække af klassikere helt tilbage fra midten af 50’erne. Spillestilen lægger sig op af det halvakustiske setup kendt fra Elvis’ ’68 comeback-show og fremføres i sin enkelthed med samme autenticitet, nerve og ubarberet sprødhed af rock’n’roll.