Mads Lange var en hædersmand
AF TORBEN WAHLSTRØM
Man har god grund til at være stolt over Mads Lange og bevare og værne om hans minde. Hans historie er god at fortælle. Han var fra sejlskibenes tid, og da han som ganske ung stak til søs, var hans skæbne beseglet. Den børnerige familie drog et lettelsens suk, for han var som barn vanskelig og grænsesøgende. Hans skudsmål var ”en vild krabat”.
Jeg kan selv huske, at da jeg var ung i 60’erne, var det at stikke til søs en god løsning for flere af mine kammerater, der ikke rigtig vidste, hvad de ville. Man kunne tjene bønder eller tage ud at sejle.
Mads Lange stak til søs og kom efter et par år tilbage som fuldbefaren sømand. Da han igen sejlede fra Rudkøbing, vendte han aldrig mere tilbage, men endte sit liv på Bali. Han har aldrig selv skrevet sin historie, men flere, der rejste ud til ham, har skrevet om ham i deres erindringer.
Derfra ved man en del om ham, hans talent, hans væsen og livet på den handelsstation, han fik lov til at oprette på Bali.
Han kom først til øen Lombok, der ligger nær ved Bali, men måtte flygte derfra som en gældstynget og livstruet mand. Han kom til Bali uden midler, men med livet i behold. Han formåede som den første europæer at få lov til at oprette en handelsstation på øen. Han havde ingen fine introduktionsbreve, ingen regering i ryggen, men formåede dog at vinde fyrsten Kassimans tillid.
Mads Lange fik en nøgleposition i forholdet mellem hollænderne og Bali. Han vidste, at Bali på langt sigt ikke kunne holde hollænderne væk. Han kom til at fungere som mægler mellem de stridende parter og ønskede at forhindre krig og blodsudgydelser. Efterhånden fik han officiel status som Hollands konsul på Bali.
Mads Lange blev med tiden en stor skibsreder med mange skibe i søen. Han sejlede med ris, betelskrå, våben, krudt, kokosnødder, olie, kvæg, svin, høns, ænder, huder og tobak. Han havde mange hundrede mennesker i arbejde og behandlede dem godt. Han fik slaver forærende af fyrsterne, men behandlede dem frit og nægtede at sælge mennesker.
Han havde stor handel med Kina og fik også en kinesisk kone, The Sang Nio. De fik to børn, hvoraf det ene, Cecilie, efter sin fars død 13. maj 1856 blev sendt til Singapore for opdragelsens skyld. Hun blev gift med en sultan, Abu Bakar af Johore. Deres søn, Ibrahim, blev også sultan.
Mads Langes børnebørn kom således højt på strå i den sydøstasiatiske adel.
Cecilie sagde om sin søn: ”Han ligner min far. Han er en rigtig Lange. Det er ikke kun i udseende, men også i karakteren. Han er modig og energisk, en dygtig rytter og en frygtløs jæger. Og dertil ædelmodig og retfærdig.”
Mads Lange var en hædersmand.
Læs mere om Mads Lange i bogen En Rosengren i havet.
