De små gentagelsers gud

Som klummeskribent, går man ofte og bryder sin hjerne med, hvad man skal skrive om. Hvilket minder mig lidt om de små morgenopdateringer, jeg skriver på Facebook hver eneste dag – bortset fra i mine ferier, hvor jeg altid holder mig fra at være på sociale medier.
Malerelev ved Vejlen

AF MAI-BRITT SCHULTZ, Kragekær Kunstskole

 

Mange morgener er jeg vågnet, har set ud ad mit vindue og tænkt, hvad skal du dog skrive om i dag? Det er samme udsigt, jeg skriver om hver eneste dag, og nogle dage er forandringerne virkeligt svære at fange, men det er endnu ikke sket, at jeg ikke får øje på noget, en forandring, et farveskift, en flok gæs på vej til eller fra, eller at naboerne har været i jorden. For naturen er evig forandring, også når vi ikke lige ser det. Der er altid sket noget – aldrig ingenting!

 

Når man leder efter noget, så hjælper det at huske, at der findes: De små gentagelsers gud. Det er det væsen, der hjælper med alt det små, når det store har travlt med noget vigtigt et andet sted i universet. Det der sørger for, at træerne springer ud på det rigtige tidspunkt, at alle æbleblomsterne har nystrøgne kjoler på, at katten fanger lige de mus den har fortjent, så musene også har en chance. De små gentagelsers gud sørger for, at vi oftest finder det, vi leder efter eller rammer den rigtige linje eller farve i malerierne. Det sidste har mine kursister meget ofte brug for.

Det væsenet lever af, er gentagelser. Jo flere gange man gør en ting, jo gladere er den, og så kvitterer den med den nådegave det er, at man bliver dygtigere til at gøre det, man gør. Vi kender det alle; når man skal gøre en ting første gang, er man langsom, omhyggelig, og bange for at lave en fejl, men med tiden får man formildet det kære væsen, og det kvitterer med lethed og hurtighed.

Om få uger begynder mine sommerkurser, og kursisterne vil begynde at dukke op i landskabet, og når du møder dem, så tænk på, at de ikke alle har ofret nok gentagelser til De små gentagelsers gud. Så vær rar, og tænk på alt det, som du har måttet øve dig på mange, mange, mange gange, til du glemte, at det engang var svært. For mig som underviser, er så det vigtigste af alt tilbage:  Selv at huske på hvor svært det var engang.

Skriv et svar

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Post comment