Dæmningen

AF PER VINCENT

 

Selv om det var diset og råkoldt, var folkene i sving fra tidlig morgen. Alt skulle være klappet og klart, detaljerne skulle på plads, helt ned til den sidste fejning. Ingeniør Hoffmann ville være der om et par timer, og hen under middag ville de første honoratiores dukke op.

Det var blevet sagt mange gange, at det var en historisk dag, og der blev pyntet op med granguirlander og Dannebrog. Der var passende mængder af højtidelig stemning, den dag Thurø blev landfast med Fyn.

 

En klapbro
Ideen med en fast forbindelse havde summet rundt på øen i lang tid, da sognerådsformand M. Johannes Jørgensen gjorde den til sin kongstanke.

Nye ideer og projekter mødte også dengang tvivlere og modstandere, men sognerådsformanden satte sig igennem og begyndte arbejdet i 1931.

Det var Færge-Larsen, der bestemte, hvor hurtigt thurinerne kunne komme over – og hjem igen. Han havde drevet el-færgen nogle år, og han ville sælge sig så dyrt som muligt. Den første plan, som kom allerede samme år, handlede om at bygge en klapbro i forlængelse af færgens anløbsbroer. Den skulle koste 74.000 kroner plus erstatningen til Færge-Larsen, som bestemt ikke var tilfreds med de 60.000 kroner, han blev budt.

 

En højbro
Jørgensen måtte finde på noget andet, og nu blev der tænkt stort og dyrt. For dyrt viste det sig, for ingeniørernes plan om en højbro med tre store buer holdt ikke vand. Prisen viste sig at blive omkring 134.000 kroner, og det var i overkanten.

Løsningen kom i slutningen af 1932. To dæmninger med en lavbro i midten, så det strømfyldte vand kunne slippe igennem. Et helt nyt anlægsprojekt begyndte at fylde skrivebordene og tegnestuerne, og der blev lagt en præcis plan. Og man kom uden om Færge-Larsen.
Nu skulle der skaffes penge.

 

Vejmillionerne
På det tidspunkt var den rigtige måde til det at prøve at få del i Vejmillionerne. Statens store beskæftigelsesprojekter var i gang, både Lillebæltsbroen og Storstrømsbroen var lige blevet færdige, og nu satsede sognerådsformanden på, at der også var penge til Thurø. Det var der, navnlig fordi øen kunne opfylde betingelsen om at begynde med kort varsel.

Nu kom der fart på. Ingeniørfirmaet Hoffmann & Sønner vandt licitationen, det var dem, der også anlagde jernbanen mellem Svendborg og Nyborg. En sommerdag i 1933 blev maskinerne kørt i stilling, og så begyndte arbejdet på det, der skulle ændre thurinernes måde at leve på.

 

Landfast
Morgendisen og kulden var forsvundet op ad formiddagen, og nu lyste en klar sol på den skinnende sne. Alt var klappet og klart. Den 1. februar 1934 skete det, og der blev holdt taler om det thurinske erhvervslivs strålende fremtid og en stigende efterspørgsel på byggegrunde. Et badehotel og mange turister blev nævnt, og at den faste forbindelse var en nødvendig forløber for opgangsperioden.

Den har stået der lige siden.

 

På billedet ses Thurødæmning omkring 1935. Til venstre ses Viktor Madsens isbod.
Foto venligst udlånt af Thurø Lokalhistoriske Forening.

 

Vi har dykket ned i arkiverne og fundet nogle gode lokalhistoriske artikler fra tidligere udgivelser af THURINEREN. Artiklerne er skrevet af journalist Per Vincent som i mange år var tilknyttet magasinet.