Da Tåsinge invaderede England

AF KIM BASSE

 

Har tidlige vikingeskibe fyldt Lunkebugten med blodtørstige krigere på vej mod England? Det spørgsmål rejser sig nu, efter et ”vildt” og ”opsigtsvækkende” fund er dukket op på østsiden af Tåsinge.

Fundet, der blev gjort på en mark ud til Lunkebugten, knytter en mulig forbindelse mellem den ikoniske Sutton Hoo-hjelm i England og Tåsinge. Den imponerende prydhjelm, som i betydning kan måle sig med vores egen solvogn herhjemme, menes at have tilhørt kongen af East Anglia i det nuværende Østengland.

Efter 1.300 år i jorden dukkede Sutton Hoo-hjelmen op til overfladen i 1939 under en udgravning af en stor skibsbegravelse fra 600-tallets England. Det nye fund fra Tåsinge – en patrice, som er et stempel til at præge et mønster i eksempelvis metal  – har flere ligheder med de øvrige plader på hjelmen.

Lighederne er så store, at der nu spekuleres i, hvilken tilknytning hjelmen og dens ejer kan have haft til Tåsinge. Det nye lille fund med den potentielt kæmpestore betydning fra Tåsinge måler blot 4,5 centimer, og blev gjort med metaldetektor af arkæolog og historiker Jan Hjort.

– Hvis du spørger lodsejerne, så vil de sige, at jeg var meget glad. Allerede da jeg gravede det op, kunne jeg se, at det var noget særligt, men det var først, da jeg kom hjem, at det for alvor gik op for mig, hvad det egentlig var, siger han til Tøsingen.

Patricen eller stemplet, som Jan Hjort fandt, forestiller en rytter til hest meget lig dem på Sutton Hoo-hjelmen.
Foto: Nationalmuseet

 

”Mildest talt ret vildt fund”
Jan Hjorts sensationelle fund har fået store mediehuse som DR og BBC til at kime ham ned, men først da Tøsingen ringede, stillede han op til interview. Oprindeligt er han selv fra Tåsinge og interesserer sig derfor meget for øens historie.

– 90 procent af arkæologien bliver udført, fordi der skal laves større anlægsarbejder, og det er der ikke udført ret meget af på Tåsinge. Så det er en arkæologisk hvid plet på landkortet, vi står på her, siger han. Men med hans fund af patricen kan det nu skabe øget interesse for den smukke sydfynske ø. I hvert fald bliver den herskende teori om, at Sutton Hoo-hjelmen oprindeligt skulle stamme fra Sverige, udfordret voldsomt.

Hidtil har man troet, at Sutton Hoo-hjelmen stammer fra Uppland i Sverige. Her er der nemlig fundet lignende hjelme med motiver, som minder om et af dem fra Sutton Hoo-hjelmen. Men efter Jan Hjorts indlevering af patricen til Svendborg Museum er den nu kommet i Nationalmuseets varetægt. Og her er museumsinspektør Peter Pentz ikke bleg for at udfordre svenskerne:

– Når ligheden er så stor, som jeg tror tilfældet er her, så må de være produceret samme sted. I samme værkstedsmiljø. Det vil være et stærkt spor på, at Sutton Hoo-hjelmen virkelig blev produceret på Tåsinge, så det er mildest talt et ret vildt fund, siger museumsinspektøren og fortsætter:

– Det er meget opsigtsvækkende, hvis denne hjelm, der tydeligvis har været båret af en meget betydningsfuld person, måske en konge, kan være produceret på Tåsinge. For det peger på en mulig dansk forbindelse. Ikke bare for hjelmen, men muligvis også for den person, der har båret den og er blevet begravet med den, siger Peter Pentz.

 

Den ikoniske Sutton Hoo-hjelm kaldes også den ”britiske Tutankhamon” og stammer muligvis fra Tåsinge.
Foto: The Trustees of the British Museum

 

 

Replika af Sutton Hoo-hjelmen.
Foto: The Trustees of the British Museum

 

 

Oplagt mødested for krigere
At patricen, som Jan Hjort fandt, dukkede op så tæt ved Lunkebugten, gør, at flere spørgsmål om områdets historie rejser sig. Dels er Lunkebugten en rigtig god naturhavn for opankrede skibe, da den er østvendt og dermed beskyttet mod den herskende og til tider voldsomme vestenvind.

Derudover kan farvandet omkring Tåsinge være svært at navigere i for fremmede på egnen, fordi den stærke og drilske strøm kan gøre det svært at styre udenom rev og sandbanker. Samtidig har landskabet været væsentligt mere tilgroet end nu, hvilket har gjort det nemt for lokale at gemme sig og ligge i baghold mod fjendtlige magter.

Endelig ligger der en naturlig ferskvandskilde ud til bugten. Og selvom den har sit udspring omkring 700 meter inde i landet, har det været en vigtig naturressource. Umiddelbart tyder arten og omfanget af fund dog ikke på, at der har ligget nogen by på stedet. Den nærmeste er Lundby et par kilometer derfra, og som formentligt lå der allerede i 600-tallet, hvor patricen er fra.

De forhold gør, at stedet ifølge Jan Hjort kan have været et samlingssted for krigere eller hære, inden de tog på togt. Disse forhold gør det besnærende at forestille sig, at det var her kongen af East Anglia samlede sin hær og iførte sig Sutton-Hoo-hjelmen, inden han drog ud på krigstogt til England.

– Dette område er et oplagt sted at mødes, siger Jan Hjort og understreger, at det også kan have været et rituelt sted. De mest almindelige fund heromkring er dog fibulaer – oldtidens form for sikkerhedsnåle til at holde tøj sammen med – fra almindelige velstående bønder, fortæller han.

– Og så er der enkelte fund, der kunne antyde, at der også har været krigere, for eksempel et såkaldt lanseøje. Deres våben, sværd, knive og så videre, findes kun sjældent med metaldetektor, dels fordi der er så meget jern på markerne generelt, at detektorførerne ikke graver efter det, og dels fordi det jo ruster, så det ofte slet ikke er til at se, hvad det er.

 

Invasion og forbindelse til Gudme
Hvis Peter Pentz fra Nationalmuseet har ret, og Østengland med byer som Norwich, Ipswich og Cambridge er et opland med forstæder til Lundby, så har Jan Hjort i den grad sat Tåsinge på det arkæologiske verdenskort.

Præcis, hvad der er sket i Danmark i 600-tallet diskuteres dog meget blandt fagfolk, og om Danmark på den tid overhovedet var forenet. Sikkert er det dog, at England blev invaderet dels af jyder, men især af hære fra Anglen og Saxen i det nuværende Slesvig og Holsten efter Romerrigets sammenbrud i 400-tallet.

Sikkert er det også, at Gudmekongernes rige blomstrede frem til denne periode, og at befolkningen på Tåsinge ifølge Jan Hjort uden tvivl har haft en eller anden relation til Gudme.

– Jeg vil ikke sige, at patricen nødvendigvis er en rygende pistol på den måde, at der er en direkte forbindelse mellem den og Sutton Hoo-hjelmen. Men der er åbenlyst en motivforbindelse, og hvor pilen tidligere pegede i retning af Sverige, vender den jo med fundet af stemplet snarere mod Danmark, siger han.

– Jeg morer mig over at tænke på, hvordan de lærde vil strides om betydningen og de store linjer. Personligt er jeg især interesseret i, hvordan det passer ind i Tåsinges forhistorie, herunder selvfølgelig i forhold til den omgivende verden på den tid, siger Jan Hjort.

 

Om Jan Hjort
Alder: 46 år

Baggrund: Ba. Historie og Forhistorisk Arkæologi

Studiested: Har læst på SDU og KU

Opvokset: Landet på Tåsinge

 

 

Om Sutton Hoo-hjelmen
Prydhjelm fra 600-tallet.

Ét af de største og mest ikoniske fund i England.

Udstillet på British Museum i London.

Fundet i Sutton Hoo i Suffolk nær Ipswich i Østengland.

Stedet er kendt for to angelsaksiske gravpladser fra 500- og 600-tallet.

Lå i en skibsgrav med en række andre fund som klædespænder i guld og ædelsten, et skjold og et sværd, en lyre og en sølvtallerken fra Det Byzantinske Rige.

Menes at have tilhørt kong Rædwald af East Anglia.

Fremstillet på Tåsinge (måske).

 

På hovedbilledet ses Jan Hjort med sin metaldetektor tæt på det sted, han fandt patricen.
Foto: Kim Basse