Cirkulær økonomi på fire hjul
ANNONCE

AF CHRISTIAN DAN JENSEN
Stort set alt på bilen, der kan genbruges, bliver afmonteret og indgår i en cirkulær proces hos Autogenbrug Svendborg, som ligger på Aasiaatvej 9 i industrikvarteret ved motorvejen.
Indehaveren af Autogenbrug Svendborg hedder Mikkel Bindzus. Han er uddannet mekaniker, og sammen med sit team af otte medarbejdere er de mestre i at strippe en skrottet bil for alt, hvad der kan genbruges.
– Der kan være helt op til 96 %, som kan genbruges fra en skrottet bil. Ikke alt kan genbruges én til én, men vi sorterer i mange fragmenter, som lægges på lager og sælges som brugte reservedele til autoværksteder, forsikringsselskaber eller private bilejere, fortæller Mikkel Bindzus og forklarer videre, at det første, man gør, når en skrottet bil kommer ind hos dem, er at miljøbehandle bilen. Det vil sige, at motorolie, gearolie, brændstof, batteri og en masse andre miljøskadelige stoffer bliver afmonteret og behandlet efter gældende regler.
– Når resten af bilen ikke er rentabel for os mere, bliver de stampet flade. Herefter sender vi dem til shredding hos en godkendt modtager. Her bliver bilerne shreddet (knust til små stykker metal), hvor jernet bliver solgt til omsmeltning og bliver til nyt jern. I nogle tilfælde bruges det genbrugte jern i produktionen af nye biler. Så er cirklen fuldendt, og din gamle bil har fået nyt liv igen, lyder det fra Mikkel Bindzus, som også har køb og salg af brugte biler samt udlejning af småmaskiner, som f.eks. en minigraver eller en pladevibrator. Man kan se udvalget på hjemmesiden lejdenbilligt.dk.
Penge at spare
Selvom autobranchen betegnes som en sort branche, så er omdrejningspunktet hos Autogenbrug Svendborg miljø, genanvendelse og bæredygtighed, hvor 90 % af deres salg er til virksomheder og autoværksteder.
– Når en kunde kører sin bil på værksted og spørger efter en brugt reservedel, så kommer vi ind i billedet. Det samme er gældende ved forsikringsskaderne. Er bilen mere end tre år gammel, så kommer der ikke en ny reservedel i, men i stedet en brugt. Motorer og gearkasser er f.eks. ret dyre som nye, hvor der er penge at spare ved en brugt, fortæller Mikkel Bindzus, som også kan håndtere elbiler, der ophugges ligesom biler med forbrændingsmotor. Og så har de en ’pluk-selv-mark’, hvor man selv kan afmontere reservedele og købe dem, siger Mikkel Bindzus og slutter med at oplyse, at når man afleverer sin bil til en miljøgodkendt autoophugger som Autogenbrug Svendborg, så får man en skattefri skrotningsgodtgørelse på 2.200 kr. fra staten.
Foto: Christian Dan Jensen







