Café Kroen åbner - Fuldstændig overvældende
AF KIM BASSE
Et brag af en pre-opening. Café Kroen har fået nye forpagtere, og opbakningen er stor. Det var tydeligt, da de nye værter, Anna Kure og Jacob Johnsen, slog dørene op igen til den for længst lukkede krostue.
– Det var fuldstændig overvældende, synes jeg. Fuldstændig, siger Anna og fortsætter:
– Det var rørende, at der kom så mange, og også virkelig fint at se hvordan folk bare indtog stedet, som om det altid har været her. Det virkede bare meget naturligt for folk at slå sig ned og blive hængende og snakke på tværs af alder. Der var virkelig god stemning. Det var meget, meget fantastisk at se.
Det fulde overblik over antallet af gæster svæver hen i det uvisse, men lokalerne var tætpakkede. Og det var de i samtlige seks timer, Anna og Jacob holdt dørene åbne.
– Ja, det var helt vildt. Helt vildt. Men Det var meget fint. Altså folk kom med blomster og flasker. Det havde jeg slet ikke regnet med. Overhovedet ikke. Det var en meget, meget fin oplevelse, siger Jacob.
Vigtigt at thurinerne bakker op
Da Café Kroen lukkede, var det stedets nuværende ejer, Søren Duun, der i sin tid drev det. Ferieboligerne i den 100 år gamle kro har han dog holdt fast i. Og selvom de overnattende gæster forhåbentligt også kommer til at lægge vejen forbi Café Kroen, opfordrer han thurinerne til at bakke op om cafeens nye forpagtere.
– Det er et rigtig godt match med Jacob og Anna, og det er dejligt at se, at der er kommet så mange gæster og støtter op. Jeg kender jo den her branche og har været i den i mange år. De første par år, er hårde at komme igennem, og Jacob og Anna starter jo helt på bar bund. Så jeg håber, at folk vil blive ved med at komme, siger Søren Duun.
Hovedpersonerne er da også selv meget forventningsfuld. De har endnu ikke sat noget fast dato for åbningen, men løfter sløret for, at det formentligt bliver den sidste weekend i marts.
– Lige nu opererer vi med at hold en rigtig åbningsfest der, og så have åbent derfra, ja. Og så forestiller vi os også at lave nogle arrangementer indimellem, inden da inden, siger Jacob, inden Anna supplerer:
– Ja, der kommer i hvert fald en fastelavn, hvor vi nok skal holde noget børnefastelavn med fastelavnsboller, siger hun.
Inden da er ombygningen gået i gang. Der er derfor god tid til at overveje andre arrangementer for parret i de to måneder, der går fra deres pre-opening i januar til åbningsfesten til marts, men også for at mærke sommerfuglene, som kildrer let i maven.
– Ja, vi er glade og forventningsfulde og vildt spændte. Vi kan jo ikke forvente, at der bliver ved med at komme så mange, som der gjorde til vores pre-opening. Men jeg synes alligevel, det giver en god indikator på, at folk er rimelig sultende på at få sådan et mødested, og det er jo virkelig bare, dejligt, siger Anna.
– Ja, det giver god energi at køre på, den der optimisme Det er virkelig motiverende, tilføjer Jacob.
Vi drømmer – og I skal drømme med
På væggen over for baren havde forpagter-parret hængt en drømmetavle op.
”Her kan I dele jeres ønsker for, hvad Café Kroen skal rumme, så vi sammen kan skabe et sted, der bringer glæde og fællesskab til alle på øen”, skrev Anna og Jacob i invitationen forud for pre-opening’en.
Og det var noget, thurinerne tog til sig: live jazz og blues, fodbold på storskærm, fællesspisning, dans, spillecafé, vinsmagning, fællessang og krea, var blot nogle af de forslag, som hang på tavlen, da den sidste gæst var gået.
– Der er virkelig mange gode forslaget. Der er virkelig mange, gentager Jacob.
– Og der er helt klart noget, som går i tråd med det, vi har tænkt. Og så er der selvfølgelig også en hel masse gode forslag, som vi ikke har tænkt over. Og så er der mange, som også kræver en eller to er, der kan styre sådan nogle projekter. Der er mange, der ønsker sig noget kreativt, dans og fællessang.
– Ja, det er fedt med alle de drømme. indskyder Anna og fortsætter:
– Jeg tror faktisk, tavlen får lov til at blive hængende, så gæsterne også fremadrettet kan hænge forslag op. Men vi efterlyser lidt nogle af dem, der har skrevet arrangementer som fællessang og dans på, at de også melder ind og tage teten. Krea kræver eksempelvis, at der er udstyr til det, og én der ligesom sætter nogle klare rammer for sådan et arrangement, så det ikke bare bliver klippeklistre ud over det hele. Så kan vi tilbyde rammerne, siger hun.
Søger lokale samarbejder
Inden for i den gamle krostue er parret lige nu i fuld gang med at indrette rummet og gøre klar til, at Café Kroen kan åbne engang i slutningen af marts. Baren er pillet ned, og der er tape på gulvet, hvor en ny skal bygges op.
Heldigvis kommer parret med masser erfaring udefra. Jacob har arbejdet i et køkken i København og så er han uddannet tømrer. Det er derfor ham, der bygger den nye bar.
– Ja, og der hvor den store radiator er, kan man godt sætte en lille scene op. Så skulle alle gerne kunne se, siger han og peger i retning af hoveddøren, hvor der er god plads ved indgangen.
Han er selv musiker, men selvom det måske lyder besnærende selv at stille sig op og give den max spade, er det formentlig nogle andre musikalske indslag, Café Kroen kommer til at tilbyde, end værten selv spiller:
– Jeg spillede i et punkband, siger han og griner, inden han fortsætter:
– Der er vi lidt begrænset i forhold til formatet. Jeg tænker, at stedet egner sig bedst til sådan noget som akustiske ting eller intimkoncerter og ikke nødvendigvis et rockband. Vi skal jo også holde os gode venner med naboerne, siger han og griner igen, mens han kigger på Anna. Her kommer hendes kompetencer nemlig i spil.
Hun er uddannet smykkedesigner med blik for det æstetiske og har arbejdet i en kaffebar. Derudover arbejder hun på Harders inde i Svendborg.
– Vi snakkede med dem om at indgå et samarbejde om, at de måske kan holde nogle ting ud af huset eller sende nogle kunstnere vores vej, som ikke nødvendigvis lige passer i deres format, men som kunne give god mening at holde her, siger hun.
– Vi må prøve at trække på dem der, der i forvejen er etableret og har en masse erfaring og kontakter. Vi rækker ud til samarbejde, også til alle de alle de gode producenter. Vi vil gerne have, at de drikkevarer, vi kommer til at sælge, også bliver produceret på Fyn. Vi vil gerne have så meget lokalt som muligt.
– Det er et fedt initiativ og nogle fede lokaler, så vi tænkte, at det er med at få vist, at det er noget, vi bakker op om, og som vi rigtig gerne vil være en del af.
Jeg håber, det bliver et sted, man kan droppe ind og droppe ud, altså at man ikke behøver at bestille bord. Men at det er et sted, hvor man godt lige kan svinge ind forbi en eftermiddag og ungerne kan sidde og tegne lidt og drikke en sodavand, eller man lige siger, ”vi tager lige i aftensmaden her i dag” eller et eller andet spontant, lyder det fra Cecilie Louise Valentiner Jokinen
– Jeg synes, vi mangler et sted, så vi vil helt vildt gerne støtte op om, at der kommer lidt caféliv. Så det er derfor, vi er her. Vi har ikke skrevet noget på tavlen. Ikke endnu. Jeg synes, der mangler noget, hvor børn og familier kan være lidt mere sammen på tværs end bare at gå en tur, så vi ligesom kan mødes og hygge. Jeg synes, det skal være mere familiested, udtaler Daniel Lieb
– Vi har længe ønsket, at der skulle komme et sted som det her, der kan være samlingspunkt her på øen. Der er jo kommet mange familier til. Vi har selv været her i 3 år nu og har kigget på den her kro, hver gang vi er kørt eller gået forbi, og tænkt det kunne blive det smukkeste sted til netop sådan et godt fællesskab, vi i forvejen har her på øen.
Vi har ikke nået at skrive noget på tavlen endnu, men fællesspisninger kunne jo være et godt bud, men det er jeg sikker på, allerede står derinde, siger Mette Cordt-Bergholt
FOTO: Kim Basse
