Bevægelse i fred starter ved en digters træ
AF CHARLOTTE GALLINA, forfatterinden & coach
Alle bliver vi født ind i livet med døden som en sikker følgesvend. Den er allestedsværende i livet. Derfor er det betydningsfuldt at tale om døden, selvom det kan være svært. Vi skal hjælpe hinanden at sætte ord på sorgen over tabet af vores kære, der ofte kan føles ubærlig. Uanset om det er ældre, unge, voksne eller børn, der er gået bort. Det betyder noget at sige noget, spørge ind, nævne de døde ved navn overfor pårørende. Lad os sammen vove et øje.
På Sydfyn er vi ekstra heldige. På Lyø har vi en dødetelefon. Herfra kan vi ringe til de afdøde. Om de svarer? Tja, det er vel op til dig.
Godt skjult på en allé bag træer og buske står en original gammeldags grøn telefonboks med en endnu ældre drejetelefon med et telefonrør, der kan være tungt at løfte.
Historien bag dødetelefonen er, at, da en japansk gartner Hr. Sasaki kom i stor sorg over tabet af en fætter, satte han en telefonboks op i sin have med udsigt over havet, så han kunne ringe og tale med sin afdøde fætter, hvormed kærlighed og samtaler blev ført med vinden udover Stillehavet.
Derfor kaldes telefonen; Vindtelefonen.
Siden er tusindevis af mennesker valfartet til Mr. Sasakis have for at ringe til deres afdøde.
Jeg er kun valfartet til Lyø. Her går jeg en tur i boksen, hvor jeg har skrevet kærlige hilsner og navne i en gæstebog til min mormor, morfar, farmor, farfar, far, søster, kusines søn, venner og mange flere. Jeg mindes dem med røret i hånden. Hver gang jeg forlader boksen, er det med et nyt mod i hjertet omkring, hvad den enkelte har af svar på et spørgsmål eller har af trøstende ord.
At besøge Lyø er som at gå under vand. Jeg får det hele med og går glip af alt det andet. Under et træ skriver jeg digte. Når jeg overnatter, indlogerer jeg mig i Skrively, hvor værten er Heidi Korsgaard, der har Skriveværkstedet.
Bevægelse i fred starter ved en digters træ.
Foto: Kristine Voldby 15 år, elev på Svendborg Efterskole
