BarselsCaféen er tilbage i KulturStationen

AF CHRISTIAN DAN JENSEN
Efter sommerferien er BarselsCaféen igen i gang i KulturStationen. Hver uge mødes gravide, babyer og barslende forældre i trygge og uformelle rammer, hvor der er fokus på nærvær, fællesskab og overskud i en helt særlig tid af livet.
Plads til at være sig selv
I BarselsCaféen er der ingen krav om at præstere. Man kan komme, som man er, og de frivillige “Bedster” sørger for en lækker morgenbuffet, så de voksne kan slappe af og nyde samværet. Formiddagen rundes af med kaffe og kage.
Inspiration og nye fællesskaber
Hver uge byder caféen på et aktuelt oplæg om livet med en lille ny. Samtidig er fællesskabet en vigtig del af oplevelsen. Her opstår nye netværk, venskaber og relationer på tværs, og der er plads til alle.
Praktisk information
• BarselsCaféen afholdes hver torsdag kl. 09.00-11.30 i KulturStationen.
• Fra september flytter caféen til Store Sal i Ringe Stationsbygning.
• Pris: 60 kr. inklusive forplejning.
• Mere information findes på Facebook-siden “Barsel i stationen”.
BarselsCaféen glæder sig til at byde både nye og velkendte ansigter velkommen til hyggelige formiddage med nærvær, inspiration og fællesskab.







