Lad os tage Svendborg tilbage - sammen
AF PETER REUMERT
Der er meget at være stolt af i Svendborg.
Når man går gennem Møllergade, Bagergade eller Skattergade, bevæger man sig gennem århundreders historie. De gamle købmandsgårde, de skæve facader og de smukke døre og vinduer fortæller historien om en by, der har levet af handel, søfart, håndværk og fællesskab.
Mange besøger netop Svendborg for at opleve denne historie. Men når man går gennem byen, ser man også noget andet: gamle plakater, plakatrester og graffiti på el-skabe, mure og bygninger. Ikke kunst, men tilfældige tags og spor efter mennesker, der har sat deres mærke uden tanke for omgivelserne.
Det er ikke verdens undergang. Men det gør byen mindre smuk.
Et eksempel er den gamle Eghoffs manufakturforretning i Møllergade.
Bygningen er en del af Svendborgs historie. Under besættelsen blev den udsat for schalburgtage i 1944, og sprængt, hvilket medførte omfattende skader på mange af byens huse. Det var et bevidst angreb på mennesker, værdier og fællesskab.
Nutidens graffiti og hærværk kan naturligvis ikke sammenlignes med besættelsestidens terror. Motiverne er helt andre. Men resultatet er alligevel, at vores fælles byrum forarmes. Også i dag efterlades spor, som skaber grimhed og får os til at glemme det, der egentlig er værd at lægge mærke til.
Når vi vænner os til de grimme ting, holder vi også op med at se det smukke.
Spørgsmålet er derfor ikke kun, hvordan vi fjerner graffiti og plakater. Spørgsmålet er, hvordan vi styrker følelsen af ansvar for byen.
Mennesker passer bedre på det, de føler sig som en del af.
Derfor skal løsningen ikke alene findes i forbud og bøder. Vi skal skabe ejerskab. Skoler, foreninger, virksomheder, kommunen og almindelige borgere kan sammen tage ansvar for de steder, vi deler.
Og vi kan alle gøre noget. Fjerne en gammel plakat. Samle et stykke affald op. Hjælpe med at holde et hjørne af byen pænt.
En smuk by skabes ikke først og fremmest af mursten.
Den skabes af mennesker.
Af ansvar.
Af fællesskab.
Og af kærlighed til det sted, vi kalder vores hjem.
Så lad os tage Svendborg tilbage.
Ikke fra nogen bestemt gruppe.
Men fra ligegyldigheden.
Og lad os gøre det sammen.
