Borgerligheden er fattig, hvis den kun handler om økonomisk vækst
AF JOHAN EMIL SEVELSTED, chefredaktør reaktionsvendborg.dk
Alt hvad vi gør, indgår i en sammenhæng – en kontekst. Og ja, det lyder abstrakt og ukonkret, men når vi ser på byudviklingen de seneste år og formentlig kommende år, så bliver det mere konkret.
Beslutningen om at placere et nyt teaterhus på Frederiksø er et eksempel på, at man sætter vækst før kulturarv og ikke tager de nødvendige hensyn til konteksten. Jeg er ikke i tvivl om, at det nye projekt kan bidrage til vækst og udvikling, men vores maritime kulturarv betaler prisen.
Et andet eksempel er det nye SIMAC og det kommende UCL på Nordre Kaj. Rent funktionsmæssigt er det en god idé. Søfartsuddannelser giver god mening at have på havnen, og synergieffekterne i et samlet studiemiljø sammen med UCL har et stort potentiale. Men med bygninger der potentielt kommer til at stå der de næste 100 år, så er arkitekturen skuffende. Store firkantede betonklodser uden meget liv og sjæl.
Spørgsmålet er, om projekterne havde været realiserbare, hvis man havde ønsket mere.
For når der bygges nyt, så er der grundlæggende to ting på spil: 1. Økonomi. Enten hensynet til investoren bag byggeriet, som gerne skal have udsigt til et økonomisk afkast, for overhovedet at gå ind i projektet til at starte med. Eller hvis der er tale om en offentlig aktør, så er der også en begrænset økonomisk ramme til projektet. 2. hensynet til de omkringliggende omgivelser og bymiljøet generelt.
Disse to ting er nødvendigvis ikke altid i konflikt med hinanden, men det kan være svært at undgå helt. Et godt eksempel på dette er byhusene i Kullinggade, som blev opført i 2020. Selvom der er tale om nybyggeri, så er det lykkedes at lave nogle fantastiske smukke ejendomme, som er moderne, men æstetisk passer ind i det noget ældre bymiljø. Faktisk så blev byhusene kåret til det bedste byggeri i år 2020 i Danmark af organisationen Arkitekturoprøret. Og nej, salgene gik ikke så hurtigt som man kunne håbe eller forvente, men til gengæld er der bevaret et smukt og harmonisk bymiljø.
Som borgerlig kan man ikke altid gemme sig bag argumentet om, at man både ønsker at bevare og skabe vækst. Man kan bestræbe sig på det, ja. Men der vil altid opstå situationer, hvor de to ønsker kommer i konflikt. Især som kommunalpolitiker bør man gøre sig den samme principielle overvejelse. Ikke fordi man skal afvise mellemveje og kompromiser, men fordi man bør være bevidst om konsekvenserne deraf.
Vækst og udvikling er godt, men ikke for enhver pris.
Foto: Johan Emil Sevelsted
