Alle gode kræfter skal i spil, så vågetjenesten har udvidet sit virke

AF MICHAEL STRANGE LORENTZEN

 

Vågetjenesten Langeland har for tiden 25 aktive, der tager ud for at våge over døende. Det er faktisk så mange, at vågetjenesten på det seneste har udvidet sit virke.
– Nye vågere har undret sig over, at de ikke bliver kaldt ud oftere. Der er brug for os 12-15 gange i løbet af et år, så for at gøre brug af alle de gode kræfter har vi nu mulighed for at hjælpe pårørende. Det kan for eksempel være, at ægtefællen til en terminal patient har brug for at skulle til Svendborg, eller det kan være, at den terminale patient trods sin helbredstilstand gerne vil ud en tur. Så kan vi træde til med en form for pårørendehjælp, fortæller Ruth Mikkelsen, der er teamleder og dermed står i spidsen for Vågetjenesten Langeland.

Hun har været med på Langeland siden 2020, men har også tidligere erfaringer og var således med til at etablere en vågetjeneste i daværende Hanstholm Kommune i Thy, dengang hun boede i det nordvestjyske område. Det var i samarbejde med Røde Kors.

En anden af de 25 vågere er John Hansen, som ligeledes er tilflytter til Langeland. Han har tidligere været områdeleder for vågetjenesten i Støvring i Himmerland.

De langelandske vågere spreder sig både alders- og kønsmæssigt. Den yngste er 18 år, den ældste i 80’erne. Og af de syv nye vågere, som kom til i 2025, er der fire mænd og tre kvinder.

 

Erfaren ledsager med første gang
Hvis en person gerne vil være våger, tager Ruth Mikkelsen en samtale med vedkommende, og der er også hjælp herefter.
– Hovedreglen er, at man får en erfaren våger med ud den første gang. Nogle kan eventuelt i en prøveperiode altid have en anden med, men jeg har aldrig været ude for at skulle afvise nogen, nævner Ruth Mikkelsen.

Når en våger skal ud, sker det som hovedregel via en henvendelse fra hjemmeplejen eller et plejecenter. Er der tale om et forløb om natten, er vagten på fire timer ad gangen, og så er man sikret en afløser, der tager et tilsvarende timetal. Foregår det om dagen, rummer en vagt gerne flere timer end dette.

Der er ingen efterbehandling, når vågevagten er afsluttet, men vågeren er altid velkommen til at ringe til teamlederen, hvis vågeren har behov for dette, fortæller Ruth Mikkelsen.

John Hansen deltager i en anden ordning som repræsentant for vågetjenesten. Det er med OUH som ramme og tæller et professionelt palliativt team bestående af læger, sygeplejersker, sosu-assistenter, socialrådgivere og præster. De frivillige, som der er 28 af, samarbejder med disse professionelle, og de frivillige tager ud i private hjem under det forløb, som ingen i sagens natur ved, hvor langt bliver.
– Vores motto er, at ingen skal dø alene, og vi prøver at leve op til det, fastslår John Hansen.

En koordinator sørger så for at følge med og får tilbagemeldinger både fra hjemmene og de frivillige.

 

Forkælelse
Noget nyt er også ”forkælelsesaftener”, hvor vågetjenesten en gang om måneden inviterer demente og pårørende til et måltid mad, skabt fra bunden.

Typisk er der to i køkkenet, mens tre-fire andre agerer værter og sørger for, at 10 par får en god oplevelse, nævner John Hansen.

På Sydlangeland er der desuden et særligt initiativ i samarbejde med præsterne og kommunens demenskoordinator, hvor pårørende til demente tirsdag eftermiddage i to timer kan mødes, og hvor vågetjenesten så tilbyder at tage hjem til den demente imens.

Udover Røde Kors samarbejder Vågetjenesten Langeland med Ældre Sagen.

 

Foto: Michael Strange Lorentzen